Overgangsalder – er det bare en overgang – eller porten til et nyt liv?
Overgangsalder – er det bare en overgang – eller porten til et nyt liv?
Overgangsalder og Italiens-drømme…
Her kan mændene nok ikke være med – eller?
Jeg er nået til en fase, hvor overgangsalder er blevet en fast del af mit ordforbrug, og jeg føler mig som en nysgerrig passager i et tog, (min krop) som kører mod en ukendt destination, og det eneste jeg aktivt kan vælge at gøre; er at nyde udsigten!
Jeg husker tydeligt, da min krop gik ind i voksen-fasen. Det var stort! En helt ny tid, som medførte nye følelser og måder at anskue livet på.
Nu, i denne tid føler jeg mig hensat til den uskyldige tid, hvor jeg med forskrækkelse (og spænding) kaldte på min mor, så hun kunne forklare mig, hvorfor jeg pludselig blødte, når jeg skulle tisse…
Idag er jeg så meeeeget voksen, og kan ikke kalde på min mor – hende mistede jeg for 8 år siden – men jeg kalder på alle kvinder, som gider høre på mig, når jeg grinende fortæller om mine hedeture…
Jeg griner, fordi jeg finder det morsomt og lettere besynderligt, at jeg “pludselig” er her, og har mistet en del af min kvindelighed.
Det føles som indgangen til en ny form for kvindelighed… den slags, hvor svarene kommer til mig uden undren, og seksualitet er forbundet med en ny form for indsigt.
Det er smukt at leve, og jeg vælger at nyde alle stadier af sorger og glæder. De er alle mine læremestre.
Hvor kommer Italien så ind i billedet? Tja – jeg kunne godt se mig selv, der i den landsby ved havet, hvor jeg kan sidde på terassen og nyde denne nye periode af mit liv. Hvorfor ikke?
Det er ALDRIG for sent at leve det liv vi drømmer om – overgange er der masser af. Spørgsmålet er kun om vi tør træde ud i dem!
Kærligeste hilsner
Sara Roland
Med et ønske om positiv transformation til alle