Pernille-Lykke: Hjælp der flytter en mand ind i min lejlighed i dag!

Pernille-Lykke: Hjælp der flytter en mand ind i min lejlighed i dag!

Grundet manglende bolig i et stykke tid fra bonus søn, er det jo oplagt, at kæresten, min kommende mand, flytter ind hos mig og mine to børn.. når jeg siger: Ja, men det finder vi da ud af, selvfølgelig skal bonus søn og hans kæreste bo i min kærestes hjem, mens de bliver færdige med deres eget nye hjem”, er det faktisk dybtfølt og lige fra hjertet. Så det sagde jeg, og det blev bestemt, at sådan skal det være.

Så i løbet af dagen gik jeg der og tænkte, wauw det er stort! Jeg har ikke boet sammen med en mand i tolv år!!! Jeg har faktisk kun boet med en teenagekæreste og mine børns far, ham boede jeg så også sammen med i næsten seksten år.

Stort er det, fordi jeg jo ikke lige ved, hvordan det lige vil være! Og hvordan jeg lige skal være lige med en mand!! Nu skal jeg huske at fjerne mine underbukser ude i gangen, tænke mig om hele tiden, huske at fjerne rester i vasken efter tandbørstning, hudrensning etc., og i køkkenvasken er det rester efter opvask, grøntsager, the og ja ”whatever” jeg altid glemmer!!! Mine mange bøger og dameblade skal ikke ligge og flyde på komfuret, på toilettet eller på gulvet. Støvsugeren skal pakkes væk, når jeg har brugt den, ligesom når jeg har vasket gulv skal jeg huske at pakke kluden væk (ting, som jeg ikke er så skide god til. Min mor siger, det er fordi jeg er opdraget af min far, men det er en anden historie). Jeg er bare ikke lige så logisk med alt det der normale, det der til højrebenet. Altså, jeg skal jo tage hensyn, meget endda, min kommende mand er nemlig meget spartansk, han bor i en pyramide!

Så kom denne tanke, hvad med alle mine veninder? Min privatsfære bliver invaderet! Hjælp! Veninderne er heldigvis meget glade for min kæreste, men kan vi stadig sidde og snakke til langt ud på natten, grine, græde og være superkloge efter flere flasker vin? Mit hjem er et hjem, hvor der altid er mange mennesker. Jeg har i perioder som ene forældre til 3 drenge tænkt, hvor er mit space? Men ja, jeg har jo selv indbudt til, at vores hjem er åbent, her må man bare være, men lige nu kan jeg mærke, at jeg groft har udnyttet de mænd, der er kommet forbi min vej. Udnyttet, at de havde en bolig, jeg kunne søge tilflugt i, når alle drengene skulle være sammen med deres far, og jeg så ikke havde ansvaret for de daglige ting såsom mad, skole osv. Der har jeg lænet mig tilbage. Fundet min energi som kvinde, og ikke kun været mor med stort M. Jeg har glædet mig til de dage så meget, at jeg ofte har tænkt: Pernille, du er alkoholiker! For den første morgen hvor drengene har skiftet hjem, har jeg tænkt, hvem kan jeg drikke vin med i dag? Det har ikke været min kæreste, der som det første er kommet ind i sindet (ok – nogen gange), men faktisk mine veninder, som jeg altid har haft lyst til at falde ned i gear med. Slippe ansvaret hos. Kvinder, der er skilt, ved hvad jeg snakker om. Jeg har heller aldrig haft et behov for, at en anden mand skulle komme og agere far for mine børn, heldigvis. De har en far, en god en af slagsen. Og jeg har ikke brugt dagene uden børn på, at rydde op!!

Nå, men nu flytter han altså ind…. Heldigvis er mine drenge vilde med ham. Han er vild med dem – det er jo lykke. Og ja det skal nok gå. Det er faktisk længere tid, at han ikke har boet med en kvinde end jeg ikke har boet med en mand. Han har aldrig været så tæt på en som med mig, og vi skal giftes og med tiden flytte sammen. Han er naver, egenrådig, selvstændig og i en sen alder indset, at man skal være 2, og heldigvis er det sammen med mig.

Vi har været sammen i mange år, med et meget stort break for nylig, og da jeg gik tilbage, vidste jeg, at jeg også gik tilbage til ring på fingeren, fælles økonomi og på sigt, at vi selvfølgelig skulle flytte sammen. Det var hans udmelding som det første. Og det er noget, jeg havde længtes efter, og i virkeligheden de ord, jeg manglede og derfor gik (det er en anden fin historie, hvor vi begge lærte), så nu har jeg fået alle mine ønsker opfyldt,– nu må jeg øve, øve i at dele min selvstændighed og gå efter drømmen, den drøm hvor man går i seng om aftenen og vågner op sammen igen, jeg er lykkelig, men jeg er bange!!

For jeg må indrømme og erkende, jeg er blevet så selvstændig – det har jeg nok altid været. Min opvækst med en hippie far, der fik forældremyndigheden i starten af 70’erne, har gjort sit. Men tolv år som ene forældre til tre drenge har gjort mig sej og til tider måske også lidt mærkelig. Jeg er løve mor og har som sagt ikke budt mine børn, at de skulle forholde sig til en anden mand, i al fald ikke hver morgen. Nu er situationen anderledes. Der bor kun to her, den ene så stor, at det må være et spørgsmål om tid, hvornår han flytter, den anden i sit begyndende teenage liv. De synes, det er hyggeligt, og i går da vi alle spiste sammen, tog teenageren selv initiativ til at bære ud af bordet. Så der sker vist også noget her med en mands energi omkring bordet. Ja børnene er glade for, at vi er sammen. Glade for at vi altid griner, og at vi har lange snakke omkring spisebordet.

Jeg står nu foran en af de største epoker i mit liv! Jeg skal dele. Han er her, når jeg går i seng, og når jeg står op. Wauw!!! Han har valgt det, han har valgt mig, han har valgt os, Og jeg må lære. En lille smule bange, er jeg stadig, men lykkelig bange…

Pernille-Lykke er familiebehandler, stylist og skribent. 45 år og har 3 drenge