Pernille-Lykke: Jeg kan godt lide min alder, men…

 Pernille-Lykke: Jeg kan godt lide min alder, men…

Alder er kun et tal! Man ældes med ynde! Elsk dine rynker!

Jeg støder på klummer, hvor kvinder skamroser deres alder, elsker deres mystiske nye hårvækst, at brysterne skal foldes(læs foldes) ud af armhulen, hvis man lægger sig på siden…uden bh på. Jeg læser at kvinder råber højt: velkommen svedeture, velkommen mærkelige lugte, velkommen du dejlige erotiske delle der- lige på ryggen, velkommen kære grå hår, og velkommen alle de dejlige vitaminer og mineraler der gør det hele meget nemmere, også de der pludselige dramaanfald- lige pludselig…..og umotiveret..

For så ikke at snakke, om at det er ok at nederdelen bliver længere og længere, og følges i takt med  knæene, der ligesom også bliver længere i huden, og teorien som jeg læste for mange år siden og nægtede at tro på- den der med: en røv kan falde med 30 cm… for så lige at nævne fitness her- det sted jeg har doneret flest penge de sidste 10 år uden at være aktiv deltagende.

Jeg elsker at et glas rødvin om dagen er godt for helbredet, men glemmer konstant at 3 flasker i weekenden ikke er det smarteste.

Jeg har været (læs HAR)været en af de kvinder, som kunne stå ud af sengen og ikke behøvede at tænke videre over hår, creme, make-up og tøj(ja jeg er sluppet godt af sted med, at jeg konsekvent tager bluserne omvendt på, og mit hår ligner en fuglerede, eller som en veninde sagde: hvordan kan det være, at dit hår altid ligner at du har dyrket sex- eller at du er på vej til en rasta fest, du har bare ikke lige lært at lave dreads ? Jeg har ikke tænkt over det. Og ja sluppet godt af sted med det- for det meste. Den går bare ikke længere, eller gør det? Kommer i tanke om det der med tøj. Da min yngste var 7, sagde han.” mor behøver du at følge mig i skole?” det var der jo ingen diskussion om, det skulle jeg, og så sagde han” det er bare så pinligt, du har altid nattøj på” det passede næsten, og alligevel ikke. Jeg tænkte, Pernille-Lykke, det er sgu ikke i orden, og købte en lang frakke. Så kunne jeg havde nattøj på, med et par pæne støvler, kunne man jo ikke se hvad jeg havde indenunder. Smart! Et par dage efter sad jeg og arbejdede ved pc, og kom i tanke om, at jeg skulle købe en gave. Vupti, på med uniformen og ind i magasin. Der var varmt og jeg brugte lidt tid på at finde det rigtige. Tog jakken af, og endte i kø. En mand (læs meget pæn)ved min side, grinte og kiggede op og ned af mig, og sagde nå det gik hurtigt i morges(kl var 15)jeg kiggede ned af mig selv. jeg havde: en pink underkjole(omvendt) stribede bomuldpyjamasbukser, fra min oldefar, og en bordeaux (min yndling) sweathshirt fra 1985 med huller overalt(også omvendt), høje spidse støvler…..uniformen var god, bare jeg beholdte frakken på(den var i øvrigt pisse dyr og jeg mistede den nogle år efter, mens jeg dansede på en bar)

Men der er sket noget, noget der er uvant. Jeg skal faktisk bruge olier og cremer hver morgen nu, (det er som om at folderne i ansigtet er dybe-hule og grå, også selvom jeg smiler)jeg har købt den ene serum efter den anden, for nu at gå tilbage til moder jord. Mandelolie og kokosolie, men damn der går ikke lang tid før et nyt lag skal på…. Det suger noglegange…Meget upraktisk hvis jeg har givet kinderne og øjnene lidt ekstra, så kan jeg ret hurtigt(fordi jeg glemmer at jeg har gjort mig umage, med at ligne en voksen,) komme til at ligne en klovn, når jeg lige putter fingeren i kokosolien , tværer det i hele ansigtet(i opafrettede bevægelser, helt ind i huden) og har glemt at jeg jo har noget på…..

Uhh der er så meget man skal tænke på med det ydre.  Åh, jeg vil lære det. Lære at tage neglelak af, når det skaller, lære at huske ikke at tvære make-up af, eller bare rede mit hår.

Er kommet til det punkt, at en stram op trusse med tilhørende mave og balleløft virker hæmmende på vejrtrækningen, men jeg kan sgu se forskel! Når den lille sorte jeg kunne hive på for 15 år siden, buler ud mærkelige steder, og ligesom føles som om at økovaskepulveret har krympet den!!!

Jeg har opdaget at gå forbi et stillads( alle kvinder ved, at hvis der er håndværkere på et stillads og en kvinde kommer forbi, skal de fløjte, pifte eller i hvert fald bare smile) og de sagde ikke noget. Men hende der kom bagefter, på 20 og lyshåret) hende gad de godt at pifte efter. Jeg råbte altså op til dem, at det kunne de ikke være bekendte. De unge drenge kiggede målløs på mig, som om jeg var en nutcase, den ældre(ældre end mig) vidste med det samme, hvad jeg mente , og han gav den heldigvis gas. I min lokale øko(læs øko) slagter, der flirter de, de flirter med alle, og en dag gjorde de det bare ikke med mig. Heldigvis kunne jeg sige til chefen, at det var ikke ok. At jeg faktisk nogen gange kun køber kød lige netop der, fordi jeg ved, at jeg kommer smilende ud. Han undskyldte, og det er nærmest overdrevet når jeg kommer der nu…men jeg måtte selv bede om det…

Jeg spørger ikke længere: hvor gammel tror du jeg er?

Jeg vil ikke undvære min viden, ikke undvære, at jeg har de børn jeg skal have, at jeg har det rigtig godt med den alder jeg i forhold til forståelse af livet har. Eller det jeg tror jeg forstår. For heldigvis er der stadig udvikling, hello jeg er ikke gået i stå, bare fordi det hænger lidt vel?

Men jeg vil fandeme have ret til at sige, jeg savner også den uspolerede naive tilgang til livet. Eller huden om morgen, der gjorde, at jeg kunne stå op 20 min før jeg skulle på arbejde(nu skal jeg nemlig også i bad om morgen- hader det)

Jeg savner at jeg ikke behøvede briller, nu går jeg jo nærmest i panik når de er glemt(for jeg har ikke til vane at putte dem i tasken)

Jeg elsker derimod, og det er ærligt, jeg er ikke jaloux –men realistisk- at kigge på kvinder- i alle aldre. Så meget at mine sønner flere gange har sagt jeg er pinlig, når jeg begejstret udbryder: se lige hendes krop, wauw. Elsker også når jeg ligger nøgen på Helgoland og smugkigger(undskyld, men det gør jeg) og hver en kvinde, uanset alder viser en historie, nogle lange seje historier nogle hvor historien først lige er begyndt. Elsker denne ærlighed hvor vi alle er nøgne.

Husker meget klart nu, da jeg på min 18 års fødselsdag, havde fået en elastikvaffelkjole (har den stadig- bruger den ikke) og stod der foran spejlet og brokkede mig over et eller andet, og min mor sagde: jeg ville ønske du kunne træde ud, og være min alder og se på dig selv. Jeg forstår nu, at jeg ikke værdsatte denne ynde og begyndende kvindelighed. Nu hvor det ydre -ja er ved at være meget forandret, er jeg ved at lære, at det kræver mere, at stå op og komme ud af døren..nogen gange. Jeg handler stadig i pyjamas, bare ikke i høje sko, da jeg fandeme må erkende at jeg får ondt i fødderne, mig der altid har gået med meget høje skol, HULK. Jeg vil ikke bytte alder, længes bare lidt.