Pernille Melsted: Kan du sige “jeg er liderlig!”… uden tøven, tvivl eller det mindste modstand?
Pernille Melsted: Kan du sige “jeg er liderlig!”… uden tøven, tvivl eller det mindste modstand?
www.pernillemelsted.com
Men denne egenskab er vigtig.
Vi har brug for at tage lys hjem der, hvor vi endnu ikke er fuldstændig fri. I nogle rum i slottet flyver døren ubesværet op, når vi tager i håndtaget. Og så er der de rum, hvor døren binder lidt, hvor der er mere modstand.
Det der står i skyggen, er det vi har lukket ned for eller føler os lidt berøringsangste eller fremmede overfor. Eller flove, generte eller blufærdige over.
Liderlighed.
Du ved bedst selv, hvordan du har det med det ord. Om du bliver begejstret, nysgerrig, irriteret eller provokeret.
Fra kapitlet “jeg er liderlig” [side 157 – 173 i Tag dit lys hjem] Her er et uddrag:
“Nogle er vokset op i en tid, hvor seksualitet stadig var tabuiseret, eller i et hjem, hvor man aldrig har set far og mor nøgne, eller hvor sex ikke er blevet talt om, og seksuel lyst er blevet skammet ud. Måske er det aldrig blevet sagt direkte, men har bare ligget i luften, at sex var beskidt eller noget, man i hvert fald skulle holde hemmeligt. Et barn, der udforsker sin egen krop og bliver mødt med væmmelse, skældud eller skam, vil uden tvivl tage en del af sin sunde, naturlige seksualitet og sætte den i skyggen. Et barn, der er vokset op med en meget frigjort og promiskuøs forælder, kan gå i den modsatte grøft i trods, og overkompensere ved at blive ekstra tilknappet og knibsk. Mennesker, der har været udsat for seksuelle krænkelser og overgreb, har større risiko for at stille deres seksualitet i skammekrogen. Teenagepiger med stor seksuel appetit bliver oftere end teenagedrenge skammet ud, gjort forkerte eller kaldt billige. Det er stadig lidt mere legitimt for en mand at være liderlig, end det er for en kvinde.Vi kan have lært at lægge låg på vores seksualitet, lyst og liderlighed i barndommen eller teenageårene, men seksualiteten kan også blive sat i skyggen over tid eller i særlige perioder. Måske har vi haft fri, glad adgang til vores seksualitet engang, men har måske lukket ned efter en krise i parforholdet eller efter en periode med stress, depression, sygdom eller fødsler.
Der kan være mange årsager til, at du slukker eller skruer ned for din seksualitet, men du kan – lige nu – vælge at tage dit lys hjem igen i dette område.
Mange kvinder vil gerne vedkende sig deres lyst, men ikke deres liderlighed. Det er for grimt, dyrisk, vulgært. Men du kan ikke få orgasme uden at være liderlig. Hvis vi skal kunne nyde og gerne vil opleve ekstase, seksuel frigørelse og total, altopslugende tilfredsstillelse, bliver vi nødt til – også – at favne og rumme liderligheden som en sund og naturlig del af os.”
Tænk over din seksualitet.
- Hvor fri må du være seksuelt?
- Har du lov til at have lyst?
- Hvor meget lyst må du have?
- Er det o.k. at have lyst, men ikke at være smaskliderlig?
- Sætter du selv grænserne – eller er der ting, du ikke gør, fordi du tænker, at du ikke ’bør’?”
Har du brug for at tage noget lys hjem her?
Læs mere om liderlighed … og de 7 andre vigtige lyse skygger i TAG DIT LYS HJEM
Køb eller bestil TAG DIT LYS HJEM
Din lokale boghandler har bogen på hylderne.
Ellers kan du købe bogen online og få den leveret lige til døren. Fx her.
Tag dit lys hjem findes også som e-bog. Lydbogen kommer også (jeg skal bare finde tid til at indtale den :-)
I Tag dit lys hjem får du en introduktion til den lyse skygge, en forklaring på hvordan og hvorfor vi skjuler vores lys. Og naturligvis en guide til at tage dit lys hjem – trin for trin. + masser af øvelser, personlige eksempler og cases.
Du får også en tjekliste med 133 lyse skygger, så du kan finde din egne. Og i bogen dykker jeg dybere ned i 8 lyse skygger.
Rigtig god fornøjelse!
Kærlig hilsen
Pernille