Pernille Samsø: Kære Tutta, Erna og Varvara – Tak for inspirationen.

Hvem inspirerer dig? Forleden dag kom jeg til at tænke på, hvem jeg egentlig er inspireret af.

Der er mega mange mennesker, der inspirerer mig dagligt. Det kan være min kæreste, mine veninder eller en jeg ser i fjernsynet – Nyhederne, en film eller et reality program. Jep I know, men jeg ser altså reality..

Men hvad er inspiration egentlig, og hvordan tager man den til sig? Jeg begyndte at tænke mere over det, og fandt ud af, hvem der egentlig top inspirerer mig. Og hvordan og hvornår.

Linse Kessler optræder f.eks. af og til på lister som den dårligst klædte, og alligevel kan både hun og hendes stil inspirere mig røven ud af bukserne. Og det er hverken for skønhed eller elegance. ;-) Det er da noget mærkeligt noget.

Faktisk fandt jeg ud af, at hele verden, hvis man forstår at åbne øjnene og have et åbent sind, er én stor inspirationskilde. Prøv og tænk over, om der er noget eller nogen, der har inspireret dig til et eller andet på det seneste, uden du måske har givet det større opmærksomhed.

Det er inspiration fra andre menneskers liv, jeg bruger rigtig meget. Især når jeg skal skabe en stil eller et look. Det er egentlig ikke så meget de store, fancy modekampagner, jeg ser i magasiner og reklamer. Det er mere mennesker der har en personlighed der skinner igennem, en historie og især dem der tør stå ved sig selv.

Mine inspirationskilder
Da jeg lige for tiden er i gang med at større op- og udrydnings projekt, var turen forleden kommet til min make-up. Jeg tror, jeg har make-up nok, til at omdanne en halvstor provinsby til en ren cirkusforestilling. Ikke fordi jeg til daglig bruger særlig meget make-up, men fordi jeg elsker muligheden for at skabe et look, jeg er blevet inspireret til.
Tutta Rosenberg har hjulpet mig rigtig meget på det punkt.
For dælen hun forstod at svinge penslen, og være alle artister i cirkusset i én person.

Om det var kønt eller ej, er for mig, ikke spørgsmålet, men mere det at hun gjorde det, hun synes var fedt, og hun var sig selv hele vejen.

Tankerne om Tutta Rosenberg og hendes optræden i bl.a. dokumentaren Vist er vi ej snobbede, fik mig til at tænke på Grevinden på tredje – Den selvudnævnte minister Erna Hamilton og hendes veninde fotografen Varvara Hasselbalch. De var også to livsstykker uden sammenligning. For selvom de havde deres adelige titler, affekterede måde at tale på og snobbede tilgang til stil, var de begge kvinder, der faktisk gjorde en forskel for både hinanden og andre mennesker.

Jeg holder meget af, at høre dem fortælle om hinanden, livet, døden, mænd og mode. Det er så underholdende, rørende og hylende morsomt.
Det er for mig inspiration for fuld udblæsning. Og at se og høre Erna Hamilton tale, når hun sidder sirligt klædt i sine fine dragter med sine smykker elegant strøet ud over sig, mens hun drikker en Dortmunder(Lager øl), kan virkelig starte idéfabrikken i mit indre.

At være inspirator, betyder ikke nødvendigvis, at livet har været en dans på roser. Nok netop nærmere at man tør vise sin sårbarhed, og at det hele nogen gange er noget lort. For det er det for os alle engang imellem. Det er dén nerve, der inspirerer mig, og får mig til at mærke efter inden i mig selv. Et kreativt og eftertænksomt rum er skabt.

Og når man, som Varvara, kan sidde på landsdækkende tv i et leopardsæt i en alder af 77 år, så er man eddermame værd at lægge mærke til. For det kan hun, det gør hun og hun gør det godt! :-)

Kim Larsen skrev engang en hyldestsang, hvor han  takkede Tutta Rosenberg for alt.
Jeg vil gerne sige “Kære Tutta, Erna og Varvara – Tak for inspirationen”.