Pernille Samsø: Om høje hæle, dresscode og upraktisk tankegang.
Pernille Samsø: Om høje hæle, dresscode og upraktisk tankegang.
Det sagde ”wuschh”, og så lå jeg der. Midt på gaden, med en halv liter fadøl udover mig. Det splitsekund jeg havde til at finde ud af, om jeg skulle grine eller græde føltes som minutter. Jeg nåede bl.a. at overveje, om jeg måske bare skulle rejse mig, og løbe alt hvad jeg havde lært.
Mit stunt skete, da jeg var på den første date med min kæreste. Det var en date med en mand, jeg virkelig gerne ville imponere. Både med min super sjove personlighed og mine feminine skills.
Da han rakte hånden ned mod mig for at hjælpe mig op, besluttede jeg mig for, at jeg ikke kunne nå at stikke af. Så jeg stak i stedet i et grin af dimensioner. Det var han allerede godt i gang med, og hulkende af grin prøvede vi sammen at få mig op. På trods af et fint samarbejde, lykkedes det ikke særlig godt, og inden jeg havde fået fodfæste, lå jeg der en gang til. Denne gang med hans fadøl udover mig.
Det var måske ikke så smart, at tage tårnhøje hæle på i snevejr. Men hey, jeg ville jo gerne se lækker ud, og derfor skulle jeg da selvfølgelig have høje hæle på.
Stinkende af øl og våd af sne, kom jeg endelig på benene. Der havde jeg helt opgivet at løbe nogle steder. For hvis jeg ikke engang kunne holde balancen gående, var det projekt vist dømt til at mislykkedes.
Men hvorfor var det en selvfølge for mig, at jeg skulle have høje hæle på på min date på trods af sne og is? Hvad er det der gør, at kvinder ofte vælger høje hæle, selvom det ikke er særlig praktisk?
I nogle sammenhænge er det vel dresscode, mens det i andre er forfængelighed. Det var det i hvert fald for mig den aften. Forfængelighed er i mine øjne ikke negativt, bare ikke altid lige praktisk eller gennemtænkt.
For nylig var der filmfestival i Cannes, og filmstjernerne pryder den Sydfranske by med deres perfekte looks og stilikoniske påklædning. Men i år var det ikke kun film og glamour der bliver omtalt fra festivalen. For sko har været det helt store samtaleemne. Eller rettere høje hæle.
En dansk filminstruktør blev afvist på den røde løber, fordi hun pga. en amputeret tå ikke havde høje hæle på. Efter fire afvisninger, lykkedes det heldigvis instruktøren med de flade sko at slippe igennem til den premiere, hun selv havde betalt for at komme ind til.
Men er det egentlig i orden, at diktere kvinders fodtøj i en sådan grad, at det udelukker nogle fra at deltage i bestemte arrangementer? Eller at vi skal gå i smerte en hel aften for at se godt ud?
Som jeg skriver længere oppe, har jeg selv været dikteret af forfængelighedens forførende idéer om kvinders påklædning. Og jeg mener også, at langt hen ad vejen, er en hæl i en eller anden afskygning det flotteste. Men sgu da ikke for en hver pris! Og slet ikke hvis det er for svært for kvinden at gå i. Hverken af helbredsmæssige årsager eller fordi man bare ikke kan finde ud af det Er det fordi, man ikke kan finde ud af det, kan jeg dog anbefale at man øver sig. For så udvider man sine muligheder for at lege med sin skostil med rigtig mange procent.
Når jeg har talt med ældre kvinder, og spurgt ind til deres forhold til sko, har udmeldingen faktisk altid været klar. ”Dine fødder skal bære dig hele livet igennem, så du skal passe på dem”. Ikke gå i meter høje hæle eller tvinge dine fødder, på bedste askepot manér, ned i et par meget smalle og måske lidt for små sko. Det har jeg med alderen taget til mig, og for søren hvor har de ret. Det hele bliver meget sjovere, hvis man kan gå i sine sko, og føler sig godt tilpas. (Selvom mit fald også var ret sjovt..).
Det hjælper så også lidt på det hele, at man nu kan få lækre sko i alle afskygninger. Det kan tage tid at finde det helt rigtige fodtøj, der komplimenterer ens egen stil og samtidig er behagelige at gå i, men der er masser af muligheder derude, og dem synes jeg , helt sikkert vi kvinder skal udnytte. Er der dresscode til en fest, synes jeg også man skal overholde den. Men ikke med sine fødders helbred som indsats.
Min kæreste er far til mit kommende barn, så på trods af det faktum, at jeg faldt to gange mere den aften, har mine høje hæle og til tider upraktiske tankegang ikke skræmt ham væk. Han hjælper mig stadig op, når jeg falder i mine høje hæle.
Hvad er dit forhold til sko og høje hæle? Går du i høje hæle? Hvor høje og hvor ofte? – Når du har lyst, aldrig eller når dresscoden dikterer det?
Kommentér løs herunder.
