Pernille Taarup: Charterferie – ja eller nej?

Pernille Taarup: Charterferie – ja eller nej?
SKREVET AF PERNILLE TAARUP http://www.pernilletaarup.dk

Jeg tænker det samme hver gang, jeg tager på charterferie. Det lyder som om, at jeg ikke bestiller andet end at tage på charterferie – det gør jeg faktisk. Men når jeg ind i mellem vælger at tage med et rejsebureau på ferie, så er det den samme følelse, jeg får hver gang. Følelsen af, at vi alle sammen har efterladt vores hjerner derhjemme og trives godt i flok, og derfor frivilligt lader os dirigere af en guide – en meget ung guide, der har lært at tale en form for skandinavisk, hvilket faktisk lyder ret komisk, fordi det hverken er det ene eller det andet, men som rejsebureauet åbenbart tror, kan få os alle sammen til at føle os hjemme.

Allerede i lufthavnen på feriedestinationen bliver der taget hånd om én. En guide byder velkommen og fortæller os, hvilken bus vi skal med, og hvor den holder. Alt er trygt og godt, og det kan rent faktisk være en luksus i forhold til udfordringerne med at leje en bil i udlandet. På den anden side får jeg altid testet min tålmodighed og får en masse sjove oplevelser, når jeg lejer en bil. Det er utroligt, hvordan den bil man har reserveret og betalt for hjemmefra, aldrig er der, når man når frem til sin destination. Ofte har det resulteret i, at vi efter en vis diskuteren frem og tilbage har fået en bedre bil end den, vi har reserveret. Nå, tilbage til bussen, der endda venter indtil alle får nusset sig færdig og sidder i bussen, hvilket selvfølgelig betyder, at de første til at stige op i busser godt kan have siddet der et pænt stykke tid, inden bussen kører. Men hvad betyder det – vi er jo på ferie, og det er fællesskabet der tæller. Efter en tur, der virker meget lang, fordi guiden øser ud af alle mulige former for ret ligegyldige informationer på sit helt eget sprog, når vi endelig frem til hotellet, hvor vi skal bo. Så langt så godt. Ingen problemer med at finde vej, og hvis man kan leve med kun at være omgivet af skandinaver på hotellet, så er alt godt.

En anden vigtig ting på charterferien er stolelegen, som ikke skal forveksles med den med musikken, nej – det er den leg, som de fleste nok kender, hvis de har boet på et hotel med pool, og hvor de morgenfriske gæster smider deres håndklæder på de meget eftertragtede liggestole ved poolen, for så først selv at komme anstigende et par timer efter for at indtage de håndklædereserverede liggestole. Vi har selv været på den – altså stolelegen – på tidligere ferier. Engang i Frankrig var det helt grotesk. Her stod folk i kø om morgenen foran lågen ved swimmingpoolen, og i det øjeblik den blev åbnet løb folk hen til liggestolene med sammen intensitet, som når hegnet på Roskilde Festivalen bliver væltet før tid. Håndklæderne blev smidt, og folk gik tilbage for at spise morgenmad i ro og fred med den store tilfredsstillelse at vide, at de havde en stol, når de efter et par timer fik lyst til at gå til poolen. I mellemtiden stod stolene gabende tomme til stor irritation for de øvrige gæster – mig selv inklusiv, der af en eller anden årsag respekterede dette selvindførte reservationssystem. Hvor har jeg været dum, at jeg er hoppet med på den – og endda optil flere gange. Men engang blev det for meget, og vi fjernede nogle håndklæder, som andre havde lagt ud og lagde dem i en pæn bunke, hvorefter vi lagde os på stolene. Hold da op en ballade vi fik, da håndklædeejerne kom ned til ”deres stole” langt op ad dagen, og opdagede, at vi lå på dem. Der kom jeg ikke ret langt med sund fornuft, og hvis øjne ku dræbe, så var jeg ….. ,men liggende det blev vi.

Sidste år besluttede jeg, at jeg ikke ville være en del af den leg. Hvis der var ledige stole, så var det meningen, at vi skulle være ved poolen. Hvis der ikke var ledige stole, så skulle vi til stranden. Det gav et fint mix, og var et smukt resultat af, at vi godt kunne lide at ligge ved stranden, at der var ualmindelig mange stole på det hotel, vi boede samt at der var et skilt hvor der stod, at man ikke måtte reservere liggestolene med håndklæder. Åbenbart ikke kun mig, der er blevet træt af stolelegen.

Med min holdning til charterferie kan man jo undrer sig over, at jeg har valgt at tage på charterferie – endda op til flere gange. Jeg gør det, fordi det er nemt! Jeg kan sagtens selv finde flybilletter, leje en bil og bestille hoteller over hele verden – og det kan endda være sjovt. Men det tager tid og kræver energi. Så i de situationer, hvor jeg bare har haft lyst til at skulle slappe af, og ikke skulle forholde mig til eller være ansvarlig for noget, der har jeg valgt charterferien – og det har været fint. Det har også fungeret fint. Jeg har nydt at slappe af og stort set ikke har skulle forholde mig til andet end, hvor vi har skulle spise henne næste gang.
Og man kan sagtens være sig selv på en charterferie. Der er ingen tvangsdeltagelse i informationsmødet, udflugter eller spisning på særlig udvalgte restauranter. Så hvis man ikke ønsker at være en del af fællesskabet, behøver man det heller ikke, før end at turen igen går retur til lufthavnen.

Alligevel tror jeg, at det er sidste gang, at jeg har været på charterferie. Jeg tror, at den tid og energi jeg bruger i forbindelse med logistik og planlægningen er en stor del af mit feriekoncept – ligesom glæden ved at have fundet billige flybilletter eller et helt specielt sted eller hotel.
I år går turen til Italien nærmere bestemt til Gardasøen, for jeg har fundet virkelig billige flybilletter til Milano …….