Pernille Taarup: He’s just not that into you
Pernille Taarup: He’s just not that into you
I en episode af Sex and the City, hvor Miranda beder Carries kæreste Jack Berger om at analysere en tidligere dates opførsel. Manden afslog Mirandas invitation om at komme med op til hendes lejlighed, fordi han sagde, at han havde et tidligt møde. Berger konkluderer. “He’s just not that into you”, og tilføjer, “When a guy’s really into you, he’s coming upstairs, meeting or no meeting.”
Det giver så god mening. Hvis du ikke høre noget fra en mand, så er han bare ikke vild med dig!!!
Hvorfor er det så̊ svært at acceptere, og hvorfor er det, at vi bliver ved med at kæmpe? Kæmpe for håbløse forhold og mænd, der dybest set ikke vil have os, og som vi, når det kommer til stykket, heller ikke selv vil have.
Det gør vi, fordi vi rigtig gerne vil have en kæreste. Og ifølge en artikel jeg læste forleden, er der nu også en videnskabelig forklaring på det. ifølge flere studier tyder alt på, at kvinder i langt højere grad end mænd er biologisk disponerede til at falde for personer med karaktertræk som stædighed og stærk selvstændighed. Det fremgår endvidere af artklen, jeg læste forleden, at en klassisk bad boy ofte har lidt mere markerede kæber og er lidt mere muskuløs end gennemsnittet. Og hvem vil ikke gerne have en mand med de træk. Og så er en bad boy ikke en ja-siger. Det fremgår, at han kan virke arrogant, og af en eller anden grund tiltaler det os kvinder, fordi vi får modspil.
Er nødt til at indrømme, at det også tænder mig, og jeg har som følge heraf haft min andel af bad boys. Men hold nu op, hvor har jeg også brugt alt for lang tid på at undskylde og forklare overfor både mig selv og mine omgivelser, hvorfor de ikke svarer på hverken SMS og mail. Parterapeut Martin Østergaard forklarer i samme artikel, at der er kvinder, som er stærke og klart formulerede omkring, hvem de er, og hvad de vil og ikke vil, men som ikke desto mindre engagerer sig i gifte eller på anden vis umulige mænd, fordi der ligger noget særlig intenst i at elske og blive afvist. Han nævner også den barske sandhed, som enhver misbruger kender, nemlig “What you can’t have, you can’t resist”.
Uanset hvor ubehageligt det er, at blive sammenlignet med en misbruger, så må jeg jo nok indrømme, at jeg kan genkende noget af det, han skriver. Jeg anser mig selv for en stærk, selvstændig og meget beslutsom kvinde, der normalt ikke gider finde mig i noget bull shit. Og alligevel har jeg da fundet mig i ting fra nogle af de mænd, jeg har datet, som jeg normalt ikke ville acceptere fra andre. ”Dum for dig for altid” synger Barbara Moleko. Ja, hold da kæft, hvor jeg ind i mellem har følt mig dum.
Hvorfor bliver vi ved? Måske hænger det sammen med, at det er så̊ sjældent, at vi møder HAM. HAM, hvor det føles helt rigtigt. Og derfor prøver vi at få følelsen til at være der – også selvom vi godt ved, at den ikke er der.
Vi håber jo, at det er ham, manden. Ham, der får mig til at smile, hver gang jeg får en SMS eller en mail fra ham? Ham, der den første jeg tænker på̊ om morgenen, og den sidste jeg tænker på̊ om aftenen? Ham, hvor jeg tør være sårbar og vise, hvad jeg føler. Og ikke mindst HAM, der er mand nok til at vise, at han også vild med mig.
Og sårbarheden er efter min opfattelse den store udfordring. Tør vi stilles os derud og vise, hvad vi føler med risiko for at blive såret, hvis vores følelser ikke bliver gengældt.
Det er der mange, der ikke gør, men vi er nødt til at turde satse, hvis vi skal lykkes. Men vi skal gøre det med åbne øjne.
Vi skal lære ikke at spilde så̊ meget tid på̊ de forkerte mænd og på̊ de forkerte forhold. Hvis det ikke føles helt rigtigt, er der ingen grund til at blive hængende. “He’s just not that into you” vil, uanset at sætningen efterhånden er en anelse fortærskede, fremadrettet blive mit reality check.
Jeg har nemlig besluttet, at jeg i 2015 vil stoppe med at kæmpe. Kæmpe for noget, der var engang, og som aldrig – uanset hvor meget jeg kæmper – bliver til noget igen. Kæmpe for mænd, der ikke selv er 100 % på. Jeg vil gerne opleve, hvad et forhold uden kamp kan give mig, og stoppe jagten på manden, som, uanset hvor meget jeg kysser ham, aldrig vil forvandle sig til noget, der minder om prinsen på den hvide hest. Jeg vil findes og fanges.
Jeg vil have et forhold til en mand, der ved hvem han er, og som ikke er bange for at comitte sig til mig. Det er lettere sagt end gjort, for det kræver, at jeg helt bevidst begynder at handle stik imod mine indgroede mønstre og samtidig forsøger at date en helt anden type af mænd. Og hvis det skal lykkes, så har jeg brug for hjælp. Hjælp til at finde ud af, hvem det er. Og hjælp til ikke at falde i igen.
Og indtil jeg finder ud af det, har jeg besluttet at gøre noget for mig selv. Der er rigtig mange ting, som jeg helt vildt gerne vil opleve sammen med en mand. En romantisk tur til Paris eller Rom, middag på 1.th og en overnatning på the Standard i New York – gerne værelse 1230. Men jeg har besluttet, at jeg ikke gider vente mere. Hvis der er noget, som jeg længes efter, så vil jeg give mig selv de oplevelser i stedet for at sidde og vente på mr. Right.
-
Lise Møller Andresen
3. marts 2015 kl. 07:15Skøn og ærlig artikel. Tak for de,t Pernille! :-)
Og ja, stop jagten og lev dit liv. Jeg har selv været i præcis samme situation som dig, og besluttede mig til sidst for ikke længere at gide mænd og slutte fred med at jeg jo nok bare kom til at være hende den gamle, ensomme, sære kvinde på en høj oppe i Norge.
Men så pludselig en dag stod han der bare… I mit køkken. Og han var arrogant og havde markerede kindben, så jeg gad ikke så meget som at overveje ham… Men han var faldet pladask for mig og 2 uger efter gav han mig den største kærlighedserklæring og fangede mig. Siden har vi været sammen og jeg har aldrig følt noget være så rigtigt. Det er nemlig ukompliceret, trygt, rart og dejligt. Her skal ikke kæmpes for noget.
Så ja, glem alt om mænd og lev dit liv. Gør alt det DU har lyst til og så skal han nok komme forbi på din vej – og fange dig :-)
Stort kram herfra.