Pernille Taarup: Mit liv på Dating.dk
Pernille Taarup: Mit liv på Dating.dk
www.pernilletaarup.dk
Jeg har aldrig slået mine folder på de forskellige dating sites, da mine fordomme om netdating har holdt mig tilbage. Det ændrede sig imidlertid en aften, hvor min datter ringede. Hun var sammen med en veninde, og hun ville bare lige sige, at nu havde de oprettet en profil på dating.dk for mig. De mente, at det var på tide, at nogen gjorde noget aktivt for at jeg fik en kæreste – og når nu jeg ikke selv ville – så havde de gjort sig den ulejlighed. De havde endda, for at gøre det lettere for mig, fundet 10 mænd, som de mente lige var noget for mig. De havde dog ikke taget kontakt til nogen. Det overlod de til mig – tak for det.
Så det var bare at komme i gang. Først var jeg lidt skeptisk, men min nysgerrighed vandt og om ikke andet, så kunne jeg jo få testet mine fordomme.
Jeg besluttede at testet 2 sites, når nu jeg skulle i gang. Og der er godt nok stor forskel på de tilbud, man får. På Dating.dk oplevede jeg lidt mere direkte henvendelser om sex. F.eks. havde jeg lige oprettet min profil, da jeg på chattet blev kontaktet af en ung fyr, der tændte på kvinder med pærefacon, og som meget gerne ville have et billede af min bagdel. Fantastisk hvordan kunne han vide, at jeg havde pærefacon – jeg havde nemlig ikke nået at sætte billedet på min profil:-), men det var da noget af et tilbud på en lørdag eftermiddag. Jeg takkede dog pænt nej tak, og ønskede ham en god weekend.
Nysgerrig, som jeg er, havde jeg jo ikke tid til at vente på, at mændene kontaktede mig. Så jeg gik fluks i gang med at søge. Det er jo ligesom at vælge pizza. Du bestemmer både indhold og udseende. Du kan angive højde og drøjde, job, indkomst, børn eller ingen børn og geografisk område. Du kan endda opstille endnu flere kriterier f.eks at du kun vil se billedprofler – meget praktisk. For det kan godt være, at vi bilder os ind, at det ikke er det ydre, der tæller, men jeg er jo nødt til at tænde på manden. Et klik og jeg ventede spændt på, hvem der dukkede op. Hold da op. Der kom simpelthen en lang liste med billeder og de skønneste profilnavne. Lovedreams, Havrelykken, Matchwinner, Mr.Universe og SexiusMaximus er blot nogle af de meget opfindsomme navne. Vidste ikke helt om jeg skulle le eller græde. Det var bestemt ikke navne, der tændte hverken det ene eller det andet i mig – tværtimod.
Nå, det var søgningen jeg kom fra. Jeg rullede ned i gennem billederne, mens jeg i mit hoved tænkte nej, nej, nej, nej, måske, nej og så endelig et ja. Han så sød ud. Sjovt nok var det en af de profiler, som min datter og hendes veninde allerede havde fundet til mig. Så jeg besluttede at skrive til ham. Var lidt i tvivl om, hvad jeg skulle skrive, men skrev noget i retning af skønt billedet og profil osv. Ventede i spænding på svar – og her venter jeg så endnu. For min udvalgte mand valgte simpelthen ikke at skrive tilbage. Det var da noget af en afvisning, og åbenbart meget almindeligt, har jeg hørt. Det hele er jo så uforpligtende, og man behøver ikke stå til regnskab for noget. Almindelig god opførsel gælder åbenbart ikke her. Og det på trods af, at mange i deres profiler skriver: Håber at høre fra dig eller skriv hvis du er interesseret i at høre mere. Det gælder bare ikke den anden vej.
Der begyndte også at tikke breve ind i min mailboks, og jeg besluttede at skrive pænt tilbage til dem, der skrev, også selvom jeg ikke var interesseret. Så det blev starten på en lang række mere eller mindre spændende henvendelser, som jeg vil spare jer for. Men denne her den får I – omend i en lettere forkortet udgave.
“Nu får du en mail du sikkert ikke har regnet med, men tager altså chancen…..kunne du tænke dig at få en … formiddags/eftermiddagsven….? Jeg er 193 cm og slank, 90 kg, jeg er 61 men ligner én på 50 og har fysik som én på 40 og efter sigende dejlige øjne og smil osv. MEN jeg er gift… står du af på det…?? Jeg medsender et billede, for kan ikke være andet bekendt…men ansigtet er i lidt skygge for jeg bliver nødt til at være lidt forsigtig og anonym..for vil lige se hvad du skriver først…? Det kan være du har ledt længe og det ikke lige er lykkedes for dig….og hvis du måske snart har lyst til en tæt ven – måske i en mellemperiode – kunne det blive en winwin for os begge? Er spændt på hvad du skriver?
Selvom det var noget af et tilbud, besluttede jeg alligevel at sige pænt “Nej tak”. Ja, jeg ved det godt. Jeg er lidt kedelig.
Når man er fyldt 50 år er det ret flatterende at blive kontaktet at yngre mænd. Og det blev jeg. Meget søde yngre mænd i midt trediverne. Den ene skrev “Ja – hvis man da bare havde været 20 år ældre..! ;-)”. Han reddede min dag. En anden skrev “Wow.. Måtte lige kigge på din profil. Dejlig udstråling og spændende profil… men det har du jo nok hørt i en milliard mails.” Tak, tak. De yngre mænd viste sig, at være noget mere aktive og direkte i forhold til de jævnaldrende mænd, og meget bedre til at give komplimenter. Overvejede om jeg skulle forsøge mig som cougar, men jeg lod det blive ved tanken.
Efter at have været på online dating må jeg desværre sige, at jeg fik min fordomme bekræftet – det er ikke noget for mig. Udover at det er en enorm tidsrøver, så er det er en særlig verden med egne regler og kodeks. Man kan let opbygge imaginære relationer, og man kan lyve om alt lige fra alder til vægt. Mange har været der længe, og de er aktive på flere portaler. Selvfølgelig kan man møde den eneste ene via et datingsite, men det kan man også foran Irma, og det er lige før, at jeg tror, at mine chancer er større der. Mit eventyr på nettet er i hvert fald slut, og jeg satser på at møde manden in real life. Send gerne beskeden videre, hvis I kender nogle søde singlemænd…….jeg har nemlig paraderne nede lige nu:-) www.pernilletaarup.dk
