Personlig Karma – ny bog fra Sofia Manning og Christian Stadil
Personlig Karma – ny bog fra Sofia Manning og Christian Stadil
Hvis der er en gennemgående ting, jeg hører i mit møde med mennesker på vores coachuddannelser og kurser er det: ’Jeg mangler noget i hverdagen – en glæde, en livslyst, mening.’ I alt fra jobbet til fritiden til parforholdet. Det var også dette emne, der kom op igen og igen i mine samtaler med Christian Stadil, da vi skrev vores bog ’Personlig Karma’
Den 2.september udkom bogen – jeg bringer en lille appetizer fra bogen, som handler om netop passionen. Jeg håber, du kan lide den.
Fra ’Personlig Karma’“Måske er du havnet i en mellemtilfreds tilstand, hvor den ene dag tager den næste. Hvis du føler dig som en hamster i et hjul, hvis du omtaler dit arbejde som en pølsefabrik, eller hvis du har svært ved at skelne dagene fra hinanden, så kunne det være tegn på, at hverdagen skal have et skud passion.
Det kan være, du har brugt så meget krudt på at leve op til forventninger fra omverdenen, at du ikke ved, hvad du selv brænder for. Det er et almindeligt fænomen hos småbørnsmødre, at de ikke ved, hvad de skal stille op, hvis de pludselig får en frieftermiddag til rådighed. De har glemt, hvad de brænder for, fordi hovedet har været fyldt med krav om rene bleer, aftensmad og putteritualer.
Det samme sker, hvis dit hoved er fyldt med urealistisk høje krav til karriere, en slank talje og perfekte middagsselskaber. Så glemmer du også, hvad du selv brænder for. Måske brænder du mere for at læse en bog end for at lave farseret kalvesteg. Men du kan ikke huske lysten til at læse bøger, for dit hoved er fyldt med den indre dialog om menuer og slankekure og chefens forventninger.
Du er nødt til at slukke for den indre dialog om kalvesteg og rene bleer og blive mere ægte. Du skal være tro mod dig selv. Når du er det, tør du gøre noget uden at tænke på andres mening. Hvis du er ægte, er du ikke bange for at dumme dig eller stille dumme spørgsmål. Det er jo lige meget, hvad omverdenen tænker, hvis du har sluppet selvbevidstheden. Når du kan slippe angsten for omverdenens dom og din egen selvkritik, så vil du bedre kunne mærke, hvad der er rigtigt for dig.
Sluk for dine bekymringer og luk porten til underbevidstheden op. Så er du bedre rustet til at tage livet op til fornyet overvejelse, og din passion vil helt sikkert vokse inden i dig.”
Kærlig hilsen,
Sofia
Forfatter: Sofia Manning & Christian Stadil
Titel: Personlig Karma
Forlag: Gyldendal Business
Køb den her:
http://www.saxo.com/dk/item/sofia-manningchristian-nicholas-stadil-personlig-karma-haeftet.aspx
Modtag Sofias nyhedsbrev – læs mere på
http://www.sofiamanning.com/nb/201107/nyhedsbrev.html
Sofia på facebook
https://www.facebook.com/#!/Sofia.Manning.Inspire
Artiklen er taget fra Sofia Mannings nyhedsbrev der udgives af Manning Inspire. www.sofiamanning.com
Ønsker du yderligere informationer om Sofia Manning, Manning Inspires coachuddannelser eller arrangementer i Danmark, så kontakt
Manning Inspire på telefon 7022 3592 eller via mail på info@manninginspire.com.