1. del af serien: Sådan undgår du de 3 største fejl alt for mange singler begår
Sådan undgår du de 3 største fejl alt for mange singler begår.
Er du single? Så hold godt øje med Kvindetid de næste uger. Her får du nemlig indblik i de 3 største fejltagelser som alt for mange singler begår. I dag skal det handle om den 1. (og største).
Du er muligvis en undtagelse, men rigtig mange singler har en tildens til at tænke at livet ville være mere indholdsrigt, hvis de havde en kæreste. Kan du genkende dig selv?
Så er der stor sandsynlighed for, at du er i fuld gang med at begå den største fejl mange begår i deres singleliv:
FEJL NO 1:
At Tillægge Livet Sammen Med En Kæreste Mere Værdi End Livet Uden!
Det er muligt at du savner en kæreste, og at du er fast besluttet på, at du ikke vil gå endnu en vinter i møde uden. Jeg under dig det! Men dét at du ikke har mødt din udkårende endnu, må ikke forhindre dig i at få det bedste ud af livet, sådan som det har formet sig indtil nu.
Singlelivet er hverken mere eller mindre forbandet end samlivet, så lad hverken dig selv eller andre fortælle dig noget andet.Jeg interesserer mig for tanker, der støtter dig. Livet har mange facetter, men hvis du indtil videre har været rigtig god til at se det forbandede ved singlelivet, vil jeg hermed opfordre dig til, at se fordelene ved det liv, du lever lige nu. Når du nyder dig selv og dit liv får du mere overskud, hvilket virker tiltrækkende på dine omgivelser.
Start med at sætte tænderne i livet – singlelivet! Og nyd at du ikke har lovet nogen noget, at det meste er muligt og at du ikke er begrænset af andre end dig selv.
Alt for mange singler giver afkald på, at få det optimale ud af livet og undskylder det med, at de ikke har en at dele det med. Det er en meget dårlig undskyldning for ikke at tage kærligt hånd om sig selv. I mit fag kalder man det selvsabotage. Stop det. Drop det – du har et liv der venter på dig.
Notér dig hvad du, indtil i dag, har givet afkald på i dit liv som single. Hvad ville du gøre, som du ikke allerede gør, hvis du havde en kæreste lige nu? Ville du gå på flere udstillinger? Rejse ud i verden? Prøve lykken i et andet land? Ville du servere mere nærende måltider? Have meget mere og dejlig sex?
Skriv dig det bag øret, kig på hvad der skal til for at gøre det muligt og tag så det første skridt allerede i dag. Det er kærlighed. Ægte kærlighed.
Hvis du ikke holder af dit liv, står det heldigvis til at ændre. Hvis du tager det alvorligt og gør en aktiv indsats. Og jo du kan godt – med al respekt for dig selv. For hvorfor vente? Sæt tænderne i livet og lev det ud. Dit liv er ikke en pause mellem to parforhold. Det er et enestående liv og et værdifuldt et af slagsen.
Om Ingrid
Ingrid Hegland er parterapeut og sexolog med speciale i manglende sexlyst
Du kan læse om hendes intensive workshop for singler lige her
http://ingridhegland.dk/INTENSIVE-WORKSHOPS.html
Vil du gerne vide hvad damen ellers laver? Klik her
http://ingridhegland.dk/PROFIL.html
PS: Ses vi i næste uge – på Kvindetid? Her får du fejl nr. 2, så du kan undgå den!
-
Carina
1. oktober 2011 kl. 00:37Desværre er jeg en af dem der glemmer at nyde det liv jeg er igang med at leve. En dag er det væk. En god ven sagde engang til mig. Hvis du ikke er tilfreds med hvad du har i livet nu, hvornår bliver du så nogensinde tilfreds? Den synes jeg er holdbar, ligeså holdbar som denne artikel. Jeg vil prøve at huske på denne artikel, leve livet, elske den jeg er og det jeg har. Tak for åbenbaringen – igen :)
-
Mette Dahlmann
30. september 2011 kl. 15:02Ja det er dejligt og rigtig rat at lige at blive mindet om det, jeg er/var nået derud, ja fy skamme, det er jo helt rigtigt at man skal nyde livet selv om man er singel.
-
Nanna Ringgaard
28. september 2011 kl. 08:21Super artikel ….. :-)