Seks musthave accessories i 2016
Seks musthave accessories i 2016
De fleste kvinder elsker accessories, fordi vi kan så meget med dem, og udvalget er nærmest uendeligt. De rigtige accessories kan make or break et outfit, men kan samtidig også redde selv de kedeligste jeans og t-shirts. Men det kan også være en jungle uden lige at bevæge sig ud i, netop fordi der er så meget at vælge imellem.
Her får du en guide til seks musthaves, du i 2016 skal investere i. Spoiler alert: 90’erne kalder!
De store øreringe er tilbage!
Modebilledet 2016 kan meget enkelt summeres op med, at minimalismen er på vej ud til højre og statement pieces er på vej ind igen. Moden inden for øreringe er også på vej i denne retning. Store designere som Prada, Oscar de la Renta og Dolce & Gabbana har alle haft lange og store øreringe med i deres kollektioner for 2016. Udvalget er bredt, og der er noget for enhver smag. Lige fra store metalstykker, til mangefarvede pomponer til mere stilfærdige lange enkle ørehængere. Der er helt sikkert noget, som vil komplementere din stil, og du skal bare prøve dig frem med de forskellige muligheder.
Ure med vokseværk
Dameurene er noget større i denne sæson, end vi fx så dem i de mere minimalistiske 00’ere. Urene skal være chunky, må gerne være i skinnende metaller, have knald på farverne og være udsmykket med sten. Flere steder ses også vink til start 90’ernes digitale ur med digitale urskiver og gummiremme. Urene er blevet mindre afhængig af køn, og mange designere har skabt ure til denne sæson, hvor det kan være svært at se forskel på, hvorvidt det er et dame- eller herreur. Hold øje med spændende designs fra Guess, Adidas og Marc Jacobs. Se mere her.
Grafiske tasker
Taskerne skal i 2016 give dit outfit en wow-faktor. Også her er minimalismen ikke rigtig at se mere; den er erstattet af flotte grafiske mønstre med fuld gang i farverne og materialerne. Taskerne ses i alle størrelser, og det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvor vildt du vil eksperimentere med mønstre. Vil du gå efter en sikker vinder, så find dig en taske med striber i stærke farver. Du kan fx lade dig inspirere af designere som Stella McCartney, Gucci eller Fendi.
Chunky sandaler
Sandalerne er i år nærmest det helt modsatte af underspillede. De skal være have tykke såler ala 90’ernes plateausko. Mange designere har også vist brede remme afsluttet med kæder. Bindelukningen er også rigtig populær, og er en rigtig fin detalje, hvor man kan lege med, fx hvilken type sløjfe, man vil vise.
Store, tætsiddende halskæder
Et andet 90’er hit, der igen ser dagens lys i 2016, er den såkaldte ”choker” – den tætsiddende plastikhalskæde , som mange nok vil kunne huske. Den har dog fået et noget opdateret look og kommer i mange udformninger, materialer og farver. Du kan få den både i simple udgaver og som helt skulpturelle statement pieces, der er flotte til fx en enkel kjole.
Plastic fantastic
Gennemsigtet plastik er også et levn fra fortiden, der har bevæget sig ind på modehimlen i 2016. Det er især gennemsigtet klar plastik, som er populært i tasker, hatte og sko, men også farvet plastik ses flere steder. En trend, som mange måske ikke tør kaste sig ud i, men du kan finde rigtig mange søde sandaler med fine remme af plastik, der egner sig rigtig fint til shorts og nederdele.
God fornøjelse med at opdage alle de fantastiske accessories!