Sexlyst på recept eller mad der booster din sexlyst?

 

sexlystSexlyst på recept eller mad der booster din sexlyst?

Siden 1998 har mænd kunne få medicinsk hjælp, hvis de har problemer med rejsningen i form af Viagra. Har kvinder derimod problemer med sexlysten, har der til gengæld ikke været nogen hjælp at hente – men det bliver der nu lavet om på. For den 4. juni 2015 blev lægemidlet Flibanserin – også kaldet Addyi eller den kvindelige Viagra – godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA. Det er endnu ikke blevet godkendt i Danmark eller EU, men det er formentligt et spørgsmål om tid, før det også bliver muligt for danske kvinder at få vækket sexlysten med en pille.

Risiko for bivirkninger

Godkendelsen af pillen er dog ikke helt problemfri og har mødt en del kritik i medierne. Det hænger blandt andet sammen med, at den er blevet afvist to gange før i 2010 og 2013. En af årsagerne er, ifølge Politiken, at pillen kan give en del bivirkninger i form af lavt blodtryk og pludselig besvimelse. FDA kræver derfor, at læger, der udskriver Flibanserin, skal have et særligt certifikat, og at der skal foretages flere undersøgelser af bivirkninger og risici. Spørgsmålet er derfor, om det er sikkert at anvende pillen? Og om det overhovedet er muligt at behandle kvinders manglende sexlyst med en pille?

Forskel på mænd og kvinders seksualdrift

Flere eksperter inden for sundhedsverdenen er skeptiske over for at sammenligne mænds og kvinders seksuelle drifter. For hvor mænds sexlyst ofte er fysisk relateret, er den hos kvinder snarere psykisk betonet, da det som regel handler om en manglende lyst. Viagra til mænd øger som bekendt blodtilførslen til penis, hvilket gør, at de får rejsning, mens den nye pille til kvinderne, kaldet Addyi, går ind og påvirker et stof i hjernen, som har indvirkning på appetit og humør.

Ifølge Meds4all er formålet med Flibanserin at øge mængden af dopamin og noradrenalin, der begge har betydning for seksuel ophidselse. Samtidig reduceres mængden af serotonin, som er ansvarlig for seksuel hæmning. Derved bliver der korrigeret for en ubalance i niveauet af signalstoffer i hjernen.

Oprindeligt blev lægemidlet udviklet som et antidepressivt middel, men det viste sig samtidig at give kvinder en øget sexlyst. I kliniske forsøg med sexlystpillen har kvinderne i gennemsnit haft én ekstra tilfredsstillende seksuel oplevelse om måneden. Det skriver dr.dk. Det er dog ikke uden risiko at tage pillen, da den som nævnt kan medføre ubehagelige bivirkninger i form af lavt blodtryk og pludselig besvimelse. Inden pillen potentielt bliver godkendt i EU, bør man som kvinde derfor overveje en ekstra gang, om der er andre måder, man kan booste ens sexlyst end ved hjælp af medikamenter.
 

??????????????????????????????????????????????????????????????????Mad der booster din sexlyst

Der kan være mange årsager til, at ens sexlyst nogle gange er større end andre eller i perioder ligefrem er ikkeeksisterende, og det er ikke altid, at en pille vil kunne løse dette. Flere undersøgelser viser, at nogle fødevarer kan have en indvirkning på ens sanser og ligefrem booste ens sexliv. Nedenfor kan du se, hvilke fødevarer der siges at sætte gang i sexlivet igen.

Bær
Jordbær er gode, fordi de indeholder mange C-vitaminer, som blandt andet booster din sexlyst. Blåbær og brombær indeholder særlige stoffer, som får dine blodkar til at slappe af og forbedrer samtidig blodcirkulationen. Det betyder, at de har en Viagra-lignende effekt og gør, at du som mand kan holde længere i sengen.

Avokado
Udover at være en forbudt frugt i de katolske klostre på grund af dens ”frække” udseende, der giver associationer til kvindelige former eller testikler, er avokadoen også rig på E-vitaminer. E-vitaminer hjælper kroppen til at udvikle østrogen og progesteron og lade det cirkulere i blodstrømmen, og det giver en seksuel respons.

Mørk chokolade
Chokolade med en høj kakaoprocent indeholder stoffet phenylethylamine, som frigiver endorfiner, der også bliver aktiveret under sex. Derudover indeholder mørk chokolade masser af antioxidanter, som blandt andet har en positiv effekt på vores immunforsvar.

Rødt kød
Mange mænd vil sikkert blive begejstret for denne nyhed. Magert rødt kød indeholder zink, som mindsker produktionen af et hormon kaldet prolaktin, som i store mængder kan forårsage seksuel dysfunktion. Zink er desuden gavnligt for musklerne. Det er dog vigtigt at vælge kød med en lav fedtprocent.

Chili
Hvis dit sexliv trænger til at blive ”spicy’et” lidt op, så er det en god ide at spise mere chili. Chilipebre indeholder nemlig capsaicin, som er en kemisk forbindelse, der findes i mange plantearter og øger kroppens blodcirkulation og stimulerer nerverne. Ligesom mørk chokolade frigiver chili endorfiner, som udløser en slags lykkefølelse i kroppen.

Mandler
Mandler har længe været kendt som en madvare, der vækker begær, fordi de indeholder vitamin E, magnesium og fibre. For kvinder er det især aromaen, der gør dem til en sensuel oplevelse, og det er måske derfor, at mange cremer til kvinder indeholder mandelduft.

Østers
Østers har et højt indhold af zink, som øger produktionen af sæd. Derudover øges testosteron-niveauet af zink, hvilket påvirker ens lyster. Generelt forbindes østers med en romantisk middag, og det er derfor ofte på menuen, når mænd skal forføre kvinder.

Basilikum
Basilikum indeholder masser af lystfremkaldende ingredienser. Krydderurten fremmer desuden blodcirkulationen, men det er primært smagen og duften, der har en stimulerende effekt på sanserne, og som vækker lystfølelsen i kroppen.

Ved at vælge nogle af de nævnte fødevarer i madlavningen, kan man altså sætte lidt krydderi på sexlivet. Kvinderne behøver således ikke vente på, at den kvindelige Viagra bliver lovlig i EU for at få gang i soveværelset, men blot udvide repertoiret i køkkenet.
Rigtig god appetit!

Kommentarer skrevet af andre
  • Peter Jensen

    9. april 2016 kl. 19:44

    Spændende læsning :)
    Jeg synes selv kvindens orgasme er et spændende område, som os danske mænd burde vide meget mere om.
    Mht. de spiselige ting, så må det helt klart være basilikum, der sætter gang i lysten.

    http://www.bricksite.com/flirten

  • Poul Madsen

    26. januar 2016 kl. 23:56

    Kvinder skal da ikke spise piller for at få sexlyst!

    Manglende sexlyst er et SYMPTOM på, at noget ANDET er galt. Bevares, man kan ikke udelukke fysisk sygdom/virus som årsag, men det er da de færreste gange.

    Kvinder skal da bare lære at acceptere sig selv…

    Håber sgu’ ikke, at kvinder spiser piller, bare fordi manden vil have, at hun har lyst…

    KORS!

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Kom til eksklusiv japansk pop-up sushimiddag hos Zoë Escher

Kom til eksklusiv japansk pop-up sushimiddag hos Zoë Escher

Gæsterne får serveret en velsmagende 6 retters omkasemenu som den serveres i Japan. Den består suppe, sashimi, hosomaki, nigiri, uramaki og en dessert. Menuen ændrer sig fra gang til gang, da den følger sæsonen for råvarer. Den næste pop-up sushimiddag afholdes lørdag den 27. februar 2016 hos DanBolig City, Dronningens Tværgade 26, 1302 København K.

Tre ting til ønskesedlen

Tre ting til ønskesedlen

Tre ting til ønskesedlen. Tre ting til ønskesedlen. Det er ved at være sidste øjeblik for at få lavet nogle ønsker til den famøse seddel, som alle i familien jævnligt spørger efter. Trods de mange forespørgsler er det altså bare ikke helt let at finde lige de ting, der eventuelt mangler i hjemmet

Dorte Rømer aka mini-mor: Ansøgning til at blive mor.

Dorte Rømer aka mini-mor: Ansøgning til at blive mor.

Mini-Mor: Det er et lortejob med en fin titel. Titlen som mor. Men hvordan ville jobansøgningen se ud?