Sexolog Viktoria Handberg: Kan man gå glip af sin soulmate?
Sexolog Viktoria Handberg: Kan man gå glip af sin soulmate?
Har du nogensinde mødt ham, du følte var din soulmate, men er I ikke sammen? Vil du vide, hvorfor I ikke er det? Læs med her og find ud af, hvad du kan gøre, hvis du er bange for at have misset din soulmate.
Det var så godt i hvert fald i starten. Du mødte ham, det slog bare klik, I nærmest smeltede sammen og det udviklede sig intenst med dybe følelser og store drømme. Det føltes bare så rigtigt for jer begge. For så pludselig at opleve, at det sluttede helt brat eller efter en helt masse frem og tilbage. Du står målløs tilbage og forstår ikke hvad der skete. I connectede jo helt vildt.
I følte, I havde mødt hinanden før, I mindede så meget om hinanden, I havde kemi fra første møde og det hele var intenst og euforisk. I var sammen i en periode, eller måske nåede I ikke engang at date, I kunne bare mærke der var noget helt unikt. Men pludselig skete der noget drastisk i en helt uventet retning. Han begyndte at trække sig eller måske forsvandt han fra den ene dag til den anden. Der gik så en kortere eller længere periode, hvor én af jer eller begge skiftevis gik og kom tilbage til hinanden, indtil det hele endte i gråd og frustration og sårede hjerter.
Den typiske forklaring vil være, at det er fordi, han bare ikke er rigtig vild med dig. Og sådan er det også rigtigt tit uanset hvor meget vi prøver at overbevise os selv om det modsatte.
Men kender du det, hvor du bare kan mærke, at det måske ikke er sandheden? Du har den her fornemmelse dybt inde i dig uanset hvad andre siger.
Måske tager du ikke helt fejl. Der kan være andre ting på spil, hvis man kigger i det spirituelle hjørne. Det kan nemlig være, at du har mødt din tvillingeflamme.
Hvad er en tvillingeflamme?
Jeg er for nyligt stødt på fænomenet tvillingeflammer. Det er måske nok lidt spirituelt, men det minder meget om soulmates, som mange tror på findes. Tvillingeflammen er den lidt mere komplicerede soulmate, tænker jeg. Jeg har en teori om, at soulmates oftest har nemmere ved at finde hinanden, fordi de ikke har samme udfordringer med deres kærlighedsliv, som dem, der møder tvillingeflammer har.
Tvillingeflammer er to mennesker, som er skabt til hinanden og som passer perfekt sammen. Via en rejse på syv stadier kan de finde hinanden og være sammen, men kun hvis de når igennem stadierne, som er: 1. Genkendelse og midlertidig spirituel vækning, 2. Prøvekørsel, 3. Krise, 4. Flugt/løbe væk-dynamikken, 5. Overgivelse, 6. Selvrealisering, glød og strålen og 7. Harmoni
Der er dem, som mener at stadierne kan foregå over flere liv.
Jeg tror, at teorien om tvillingeflammer er den spirituelle udgave af tilknytningsforstyrrelse, som vi også kalder denne slags forhold i den traditionelle psykologi og eller ”løbe-efter-syndrom”, som er en betegnelse jeg bruger efter Joan Ørting. Der er nemlig visse ligheder mellem, hvad tvillingeflammer går igennem og hvad det vil sige at have tilknytningsforstyrrelse i et forhold.
Tilknytningsforstyrrelse eller He’s just not that into you
Når alt kommer til alt oplever vi kun at vores tilknytningsforstyrrelser kommer i spil, når vi møder nogen, der føles rigtige for os. Har du mødt én som opfører sig dårligt over for dig, kan det både være fordi de ikke rigtigt vil dig, fordi de generelt er sådan eller fordi de er bange og prøver at skubbe dig væk. Uanset, så kan du ikke være sammen med dem, når de ikke behandler dig godt. Man kan også fristes til at spørge: vil ens tvillingeflamme ikke behandle én godt? Jo, dybest set men alt efter hvor bange de er. Det er meget typisk en tvillingeflamme, som ikke har erkendt hvad er på spil, at opføre dig dårligt.
Når du et øjeblik har været ærlig over for dig selv, ved du godt, om du har haft med én mand, der bare ikke rigtigt ville dig og derfor ikke behandlede dig godt, om han er en skidt fyr eller om han mon var din tvillingeflamme. Dybt, dybt inde ved du godt, hvad sandheden er. Det gør man altid.
Hvis du ærligt mener, du havde med en tvillingeflamme at gøre, så forestil dig nu, at han har en tilknytningsforstyrrelse som gør, at han vil stikke af, sabotere og skubbe dig væk fra sig, fordi han føler sig forkert, uværdig og bange samt at han måske/måske ikke ved I er tvillingeflammer. Han vil derfor sabotere det, og det må du desværre lade ham gøre og acceptere det med tiden.
Så hvad gør man lige?
Det du kan gøre er, at passe og pleje dig selv og dit eget liv. Du kan med fordel arbejde med dit selvværd, finde ud af hvad din historie om kærlighed er, blive en person du gerne vil være kæreste med og binde dig til, kigge på hvorfor du ikke møder ham, som er klar til at være sammen med dig, hele gamle kærestesorger samt fylde dig selv op, hvilket betyder, at du skal skabe et liv, du elsker, gøre ting du elsker og stifte fred med, at du er sammen med dig selv lige nu og måske også fremover.
Hvordan vil dit liv se ud, hvis det kun er for dig selv, du lever? Venter du i hemmelighed på, at en mand skal komme og gøre dit liv til alt det, du drømmer om? Det bliver du nødt til at droppe og gå i gang med at skabe selv sammen med dig selv.
Er du gået glip af min tvillingeflamme eller soulmate?
Jeg tror vi alle har én tvillingeflamme eller en soulmate, måske endda flere soulmates. Vi ved det med sikkerhed, når vi møder dem. Hvis det ikke lykkedes os at møde dem, er det ikke fordi løbet er kørt. Det kan sagtens tænkes, at den du troede var din eneste ene, viser sig ikke at være det ved mødet af en anden helt fantastisk mand. Hvad enten det er en soulmate, tvillingeflamme eller noget helt andet, som er ligeså godt, tror jeg helt sikkert vi alle har mulighed for at opleve den store kærlighed. Hvis du ikke er sammen med din tvillingeflamme, må du acceptere det for at du kan møde en anden og opleve kærligheden flyde i en anden retning. Der venter dig stadig stor kærlighed derude. Hvis du er så heldig, at du og din tvillingeflamme er sammen, så tag rigtigt godt vare på jeres forhold. Jeg tror vi kan være så uheldige at vi kan gå glip af vores tvillingeflamme, nogle føler måske de er gået glip af deres soulmate, og det kan man måske også, men jeg tror ikke det er ensbetydende med, at vi ikke kommer til at opleve en eller flere store kærlighedsforhold. Den kan komme i mange – og ukendte – former.
Sexolog Viktoria Handberg
Du kan læse mere om mig på www.viktoriahandberg.dk
Hvis du vil læse mere om tvillingesjæle/flammer, kan du klikke på denne artikel: http://thespiritscience.net/2014/07/17/the-stages-of-a-twin-flame-relationship/
-
Tvillingeflammen
24. april 2016 kl. 02:36Jeg er sammen med min tvillingeflamme. Og det er der intet psykologisk i – det er ren spiritualitet.
Vi har været kærester før. Dengang løb vi begge brændte bort, men kærligheden forsvandt aldrig. I stedet har vi begge arbejdet med vores egen personlige udvikling.Skæbnen ville, at vi løb på hinanden igen. Vi har begge integreret de sider i vores personlighed, vi manglede første gang. Og resultatet er fantastisk: Vi kan læse hinandens tanker (men lukker også begge af, så vi får pause…) Vi kan dyrke sex på lange afstande – orgasmerne er ubeskrivelige, og oplevelsen er kærlighed på alle planer er unik. Vi kan besøge hinanden astralt, se og mærke hinandens omrids, kærtegne, kysse og dyrke sex, mens vi ligger i hver sin seng på flere hundrede kilometers afstand.
Jeg var ikke spirituel før jeg mødte min partner. Men vores vækst sammen – adskillelsen med individuel vækst- og nu det nye møde – åbner for fantastiske indsigter og heling af gammel brændthed og sår. Hvert møde er som et bål, hvor traumer bliver skrællet væk, sårbarhed udvekslet i fuld tillid og kærlighed. Vi kan mærke, at den anden er den samme som os selv… Det lyder absurd, men siden vi mødtes har vi været ude af stand til at såre hinanden, fordi vi selv bliver brændt. Hvis den ene er ked af det, bliver den anden ked af det. Vrede imellem os findes ikke…
Det er svært at forklare dette at være tvillingeflamme. For få år siden ville mit jordbundne jeg have anset denne forbindelse for digt og opspind. Nu sender jeg tanker flere hundrede kilometer væk, får straks skriftligt svar via facebook eller sms, han sender tanker og jeg skriver svar – det var vores måde at finde ud af, om det blot var noget, vi forestillede os eller faktuelt. Vi er to jordbundne, rationelle mennesker. Men vores oplevelse af forbundethed er unik. Vi har begge mødt soulmates før. Men oplevelsen af at være tvillingeflamme er som at møde sig selv. At se på hinanden er som at møde sig selv i et spejl. Alligevel er vi ikke ens – vi komplementerer hinanden perfekt på de områder, hvor vi er forskellige. Den ene ringer, når den anden beder om det i tankerne. Intensiteten af vores forhold er stabil trods flere års langdistance – vi er lige afhængige af den daglige kontakt, uden at nogen af os er bange for pauserne eller bange for at forstyrre den anden. Alt er perfekt timet.
Dog oplever jeg, at langdistanceforholdet er en god ting. Det er vidunderligt – men også anstrengende – at være sammen med sig selv hele tiden. Ligesom universet udvider sig og trækker sig sammen, og ligesom bølgernes brænding slår mod kysten og trækker sig tilbage, og ligesom menneskers åndedrag går skiftevis ud og ind – sådan er vores forhold også betinget af en rolig balance mellem nærvær, tilbagetrækning, adskillelse, tilnærmelse, nærvær….
Med tvillingeflammen er alt nemt, hvis man ikke forcerer noget. Lad universet gøre arbejdet. Flyd med. Så er forholdet lige så nemt og naturligt som at trække vejret. Tvillingeflammer findes. Vi har ikke mødt andre, som har oplevet det samme. Men vi har læst om twin flames, og vi har – inden vi kendte til fænomenet – oplevet lige præcis dét ved vores andet møde – en uendelig og fuldstændig uselvisk kærlighed, fuldkommen ren og helt uden krav, uden frygt og uden vrede.
-
Viktoria Handberg
12. april 2015 kl. 16:08Tak. :)
Det er der rigtigt mange, der oplever, at ham man går i symbiose med ikke er god for os – og det er et mønster der stammer fra barndommen eller de helt tidlige kærlighedsforhold.
Kvinder, som er vant til at tænde på mænd, der ikke vil have dem oplever rigtigt, rigtigt ofte at ham der så gerne vil hende, han tænder hende ikke. Det er til at blive vanvittig over.
Men jeg tror at du gør det rigtige ved at prøve lykken med ham, der på alle punkter er super god partnervalg, og så skal det seksuelle nok falde på plads. Måske gør det ikke, og så må du vurdere, om du kan leve med det eller om du vil søge videre (og måske aldrig finde det, groft sagt). Kvinder med hang til dysfunktionelle forhold, har svært ved at finde begge dele – både en god stabil partner og seksuel tænding. For nogle lykkedes det.Og ja, vores høje krav og hele selvstændiggørelsen af vores køn spiller nok også ind. Det tror jeg helt sikkert har noget at sige ift antallet af singler i dag – begge veje rundt – og hvor svært mange har med at finde en partner, de vil have på alle planer. Om dem det lykkedes for har nøjedes eller er mindre kritiske (hvilket ikke nødvendigvis er dårligt) eller bare heldige – eller har fat i den lange ende ift partnersøgning og evnen til at indgå i relationer, ved jeg ikke.
Held og lykke med det. <3
-
superkarla
10. april 2015 kl. 19:05Interessant læsning og hånden på (mit) hjerte – jo, jeg har mødt mere end en mand, der fik symbiose-fornemmelsen frem i mig men som ved nærmere bekendtskab viste sig at være rigtig dårlig for mig, mit selvværd og mine værdier. Og alligevel er intensiteten i disse relationer meget voldsom.
Jeg har også mødt den “perfekte” partner; ham, jeg er på bølgelængde med – ham jeg kan le sammen med, ham der på samme tid får de samme associationer – og ham, der faktisk ser bemærkelsesværdig godt ud. Jeg VED, det er rigtigt – jeg ved,, at verden vil åbne sig og blive et bedre sted at være, hvis jeg vælger ham – at alt det, jeg længe har ønsket mig i form af tryghed, fællesskab og kærlighed og omsorg vil komme til mig, og ALLIGEVEL fungerer det ikke… seksuelt.
Han tænder mig ikke og jeg ved ikke hvorfor – og det fører til mange selv-ransagelser, hvor jeg ender med at konstatere, at i den perfekte verden ville et arrangeret ægteskab med netop ham, ende med at blive en sand lykke, på trods af moderne nykker.
Er det umodenhed? Er det manglende lyst til i virkeligheden at “arbejde” for den lykke, der ikke altid skal måles i dobbeltsengen? Er det den moderne kvindes selvstændighed og selvtilstrækkelighed?
Jeg ved det ikke – men har stor fornøjelse af på tv at følge det amerikanske sidestykke til den danske udsendelse om arrangeret “ægteskab” mellem singler. Det kan man faktisk lære noget af. Der er masser af genkendelige situationer – og åh, hvor kan man være klog på afstand. Måske ville alle kommende par have godt af at se sig selv portrætteret på tv – før de giver op eller giver sig hen til det, der ikke ender godt.
