Har du nogensinde overvejet om du skulle skifte job? Enten bare arbejdsplads eller helt skifte branche?

Hvis du har, så har jeg, samlet nogle af de råd som jeg har givet andre, der har stået i den situation, i tidens løb.

Start med at:

1. Afklar med dig selv, hvad du virkelig ønsker i et job. Stil dig selv spørgsmålene ”Hvad skal mit drømmejob give mig?” og ”Hvilke værdier (f.eks. frihed, glæde, energi, kreativitet) skal det indeholde?”

2. Skriv det ned. Det hele, hold dig ikke tilbage. Du er i gang med at skabe en fremtid, hvor dit drømmejob er muligt. Så det er vigtigt at du får det hele med.

3. Prioriter så dine værdier alt efter, hvor meget de betyder for dig.

4. Se derefter på hver enkelt prioriteret værdi og spørg dig selv: “Hvad skal der specifikt til i et job for, at denne værdi bliver opfyldt?” Dine svar skal være specifikke og målbare. Hvis din topværdi f.eks. er selvstændighed, skal du definere, hvad der specifikt skal til for, at du føler dig selvstændig. Er det muligheden for at vælge din opgaver selv? Eller måske fleksible arbejdstider? Hvis det er fleksible arbejdstider, skal du definere, hvordan du vil måle, at dine arbejdstider rent faktisk er fleksible. Er det, at du hver mandag morgen aftaler din arbejdsuge med chefen? Dette er bare eksempler. Du skal selvfølgelig selv finde de svar der virker bedst for dig.

5. Efter at have svaret på spørgsmålene, skal du kigge på dit nuværende job og se i hvor høj grad, det møder dine kriterier for dit drømmejob. Hvis det møder nogle af dine definerede værdier, men ikke andre, kan du overveje, hvad der skal til for, at dit nuværende job møder flere – eller alle – værdier.

Hvis du konkluderer, at dit nuværende job slet ikke møder dine værdier, så har du nu en opskrift på, hvordan du kan finde en ny boldgade – nemlig ved at finde og søge job, der møder i hvert fald dine fem vigtigste værdier.

Jeg håber, at det her værktøj kan sætte noget inspiration i gang.

Kærlig hilsen
Sofia