Sølvi Degnegaard: Hvad er en “Fars Kæreste”?

 

Sølvi Degnegaard: Hvad er en “Fars Kæreste”?
http://solvi.dk/

Jeg har i mange år drevet et netværk, der hedder Fars Kærester. Både sådan som et fysisk netværk (ikke mere) og en Facebookgruppe, den kører stadig https://www.facebook.com/groups/106731736079469/?fref=ts).

Det er helt bevidst, det ikke hedder Bonusmor, det navn er der lissom også en god kollega, der har taget – eller noget som helst andet med “mor.”

Der hvor jeg bliver træt er, når de, der identificerer sig bedst med rollen som “fars kæreste” og ikke “bonusmor”, får skudt i skoene, at det ikke er nok. At en far kommer med “hele pakken”.

Ja, selvfølgelig. Og?

Når man får en ny kæreste, skal man forholde sig til hele hans familie. Også hans børn. Selvfølgelig.

Og selvfølgelig skal man opføre sig anstændigt over for kærestens børn. Ligesom man også skal over for andre medlemmer af hans familie. De andre medlemmer kan man så forvente respekt retur fra. Det må man ikke, hvis det er børn.

(Inden nogen farer i flint allerede her, så kender jeg ingen (og jeg kender rigtigt mange) fars kærester, der påstår, at et barn skal tage et voksenansvar i en relation.)

Hvorfor så ikke bare benævne sig bonusmor? Eller ekstramor? Eller papmor?

Fordi derfra hvor jeg står, er det løgn. Derfra hvor min verden går, er en mor noget særligt. Og jeg synes, det vil være respektløst over for moderen at benævne sig noget med mor.

Derfra hvor jeg står, mener jeg heller ikke, man skal prøve at skabe en mor-barn-relation til et “papbarn”.

Når jeg holder fast i termen “Fars Kæreste”, er det, fordi man sammen med sin kæreste skaber rammer for sit liv i sit hjem. Det er kæresten, man er partner med. Ikke børnene. Ja, børnene er der. Men de har det nu engang bedst, hvis de voksne (sammen) er gode til at tage autentisk lederskab.

Derfor taler jeg tit om de voksne i en sammenbragt familie som “direktionen.” Direktionen skal være enige om visionen og ledelsesstilen. Men man har ganske ofte personaleansvar for forskellige afdelinger, ligesom voksne i den sammenbragte familie, opdrager forskellige “hold”.  Efter FÆLLES, ny vision.

Så når man ikke er “noget med mor” – hvad er man så?

Man er en ansvarlig voksen, der lever under samme tag noget af tiden. Det betyder, at man omgås med respekt. Jeg anbefaler de fleste at søge en venskabslignende relation, der med tiden, om alt går godt kan udvikle sig til fortrolighed. Mange befinder sig godt i rollen som rollemodel.

Fars Kæreste er altså et alternativ til barnets familie. Et alternativ, der kan vise, at der er andre måder at være i verden på, end den barnets forældre har valgt. Et alternativ, der er så tæt i hverdagen, at barnet rent faktisk får mulighed for at se bag kulissen af denne anden måde at være i verden på.

Så en af de største gaver, vi kan give vores børn, der er på vej ud i eller allerede lever i en sammenbragt familie er at lære dem, at der er mange måder at være i verden på.

At i nogle hjem deler man ikke håndklæde. I nogle hjem må man gerne have bare tæer i sofaen – i andre må man ikke. I nogle hjem taler man med mad i munden – måske ikke i andre. I nogle hjem er det ok at tale, mens man ser film – i andre hjem ikke.

Vi er forskellige. Og det er en gave, at vi kan lære vores børn det. Jo flere alternativer de vokser op med, jo flere valgmuligheder har de på paletten, når de selv skal skabe familie.

Og nej, rollen som fars kæreste er ingenlunde nem. Nej, det er det heller ikke for børnene – men de har talerør rigtig mange steder.  Jo bedre ALLE har det i de sammenbragte familier,des færre skilsmisser oplever vi – og jo færre brudte familier skal vores børn opleve.

Så prøv at møde også den nye kvinde med lidt medfølelse. Hun vil være dig evigt taknemmelig.

Hvad tænker du?

Kommentarer skrevet af andre
  • Pia S

    6. april 2014 kl. 10:23

    Tak for denne indgangsvinkel. Den varmer mit hjerte så helt utroligt meget.
    Jeg har i mange år følt mig helt alene om holdningen om, at fars kæreste (eller mors for den sags skyld) IKKE er en bonus forældre. De er slet og ret, kæreste (eller ny kone/mand til far/mor).
    JEG er den ENESTE der har rollen som mor for mit barn, og den titel har jeg eneret til. For mig er mortitlen og -rollen, den største og vigtigste titel man kan få, og den er jeg på INGEN måde villig til at dele med nogen som helst. Det var mig der var gravid, mærkede livet, gav livet og elsker betingelsesløst. Derfor er ordet mor mit, og KUN mit.
    At fars/mors kæreste er velkommen i mit barns liv, skal der ikke herske tvivl om. Og så længe de behandler mit barn ordentligt og kærligt, så har jeg ingen problemer. Så skal løvemoderen her nok holde sig på behørig afstand (med et årvågent øje).

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Charlotte Lotus Sommer: Tre  tricks til hvordan du får mere power i dit liv

Charlotte Lotus Sommer: Tre tricks til hvordan du får mere power i dit liv

Dette er andet indlæg i serien om power. I dette indlæg vil jeg gerne give dig 3 tips til, hvordan du booster din power.

Fire gode råd til den kvindelige iværksætter

Fire gode råd til den kvindelige iværksætter

Fire gode råd til den kvindelige iværksætter! Det er ingen hemmelighed, at størstedelen af alle iværksættere er mænd. Artiklen her er dedikeret til kvinder, som har været både modige og ambitiøse nok til at gå iværksættervejen.