Sølvi Degnegaard: Hvad er en “Fars Kæreste”?

Sølvi Degnegaard: Hvad er en “Fars Kæreste”?
http://solvi.dk/

Jeg har i mange år drevet et netværk, der hedder Fars Kærester. Både sådan som et fysisk netværk (ikke mere) og en Facebookgruppe, den kører stadig https://www.facebook.com/groups/106731736079469/?fref=ts).

Det er helt bevidst, det ikke hedder Bonusmor, det navn er der lissom også en god kollega, der har taget – eller noget som helst andet med “mor.”

Der hvor jeg bliver træt er, når de, der identificerer sig bedst med rollen som “fars kæreste” og ikke “bonusmor”, får skudt i skoene, at det ikke er nok. At en far kommer med “hele pakken”.

Ja, selvfølgelig. Og?

Når man får en ny kæreste, skal man forholde sig til hele hans familie. Også hans børn. Selvfølgelig.

Og selvfølgelig skal man opføre sig anstændigt over for kærestens børn. Ligesom man også skal over for andre medlemmer af hans familie. De andre medlemmer kan man så forvente respekt retur fra. Det må man ikke, hvis det er børn.

(Inden nogen farer i flint allerede her, så kender jeg ingen (og jeg kender rigtigt mange) fars kærester, der påstår, at et barn skal tage et voksenansvar i en relation.)

Hvorfor så ikke bare benævne sig bonusmor? Eller ekstramor? Eller papmor?

Fordi derfra hvor jeg står, er det løgn. Derfra hvor min verden går, er en mor noget særligt. Og jeg synes, det vil være respektløst over for moderen at benævne sig noget med mor.

Derfra hvor jeg står, mener jeg heller ikke, man skal prøve at skabe en mor-barn-relation til et “papbarn”.

Når jeg holder fast i termen “Fars Kæreste”, er det, fordi man sammen med sin kæreste skaber rammer for sit liv i sit hjem. Det er kæresten, man er partner med. Ikke børnene. Ja, børnene er der. Men de har det nu engang bedst, hvis de voksne (sammen) er gode til at tage autentisk lederskab.

Derfor taler jeg tit om de voksne i en sammenbragt familie som “direktionen.” Direktionen skal være enige om visionen og ledelsesstilen. Men man har ganske ofte personaleansvar for forskellige afdelinger, ligesom voksne i den sammenbragte familie, opdrager forskellige “hold”.  Efter FÆLLES, ny vision.

Så når man ikke er “noget med mor” – hvad er man så?

Man er en ansvarlig voksen, der lever under samme tag noget af tiden. Det betyder, at man omgås med respekt. Jeg anbefaler de fleste at søge en venskabslignende relation, der med tiden, om alt går godt kan udvikle sig til fortrolighed. Mange befinder sig godt i rollen som rollemodel.

Fars Kæreste er altså et alternativ til barnets familie. Et alternativ, der kan vise, at der er andre måder at være i verden på, end den barnets forældre har valgt. Et alternativ, der er så tæt i hverdagen, at barnet rent faktisk får mulighed for at se bag kulissen af denne anden måde at være i verden på.

Så en af de største gaver, vi kan give vores børn, der er på vej ud i eller allerede lever i en sammenbragt familie er at lære dem, at der er mange måder at være i verden på.

At i nogle hjem deler man ikke håndklæde. I nogle hjem må man gerne have bare tæer i sofaen – i andre må man ikke. I nogle hjem taler man med mad i munden – måske ikke i andre. I nogle hjem er det ok at tale, mens man ser film – i andre hjem ikke.

Vi er forskellige. Og det er en gave, at vi kan lære vores børn det. Jo flere alternativer de vokser op med, jo flere valgmuligheder har de på paletten, når de selv skal skabe familie.

Og nej, rollen som fars kæreste er ingenlunde nem. Nej, det er det heller ikke for børnene – men de har talerør rigtig mange steder.  Jo bedre ALLE har det i de sammenbragte familier,des færre skilsmisser oplever vi – og jo færre brudte familier skal vores børn opleve.

Så prøv at møde også den nye kvinde med lidt medfølelse. Hun vil være dig evigt taknemmelig.

Hvad tænker du?