Sussanne Wexø: Hvornår føler du dig inspireret?
Sussanne Wexø: Hvornår føler du dig inspireret?
& ‘Kender du din Superconsciousness?
Kender du det? Pludselig er du inspireret, -og oplever, at du er i kontakt med selve livets storhed! ‘Livets guddommelige kilde af indsigt.
Du har muligvis oven i købet “modtaget” en genial ide, som vi forandre verden. Og pludselig oplever du, at en anden har fået samme ide´- nærmest på samme tidspunkt som dig!
Det er som om vores tanker er forbundet, – kan det passe?
Ja, det kan det. Det er min ydmyge erfaring og mening, – og det er helt igennem magisk, fantastisk og vidunderligt!
Jeg vil her meget jordnært forsøge at forklare den indsigt, som jeg har modtaget igennem min personlige visdomskilde, – under dybeste meditation og forbindelse med min Superconsciousness – som har forandret meningen med mit liv.
Universet er fyldt af vidunderlig energi! ‘Og fyldt med indsigt, som nærmest bare venter på at blive “downloadet” af dig.
Har du nogensinde overvejet, hvordan du gør dette helt bevidst?
Hvis vi forestiller os, at vi alle er skabt af selve universets energi, og at vi benytter denne energi til – og i alt. Så giver det måske mening!
Vi kan ALLE forbinde os med vores Superconsciousness, men lad os lige begynde med det helt helt nære…
I universets unendelige storhed kan vi opleve os selv som små selvstændige minimyrer, der er på jagt efter sundhed, fred, viden, ubundethed og harmoni.
Vi ønsker harmoni, og vi oplever øjeblikke i fuldkommenhed, – i balance og i harmoni.
Vi oplever det igennem vores bevidsthed eller oplevelse af den kosmiske energi.
Kosmisk energi ??? – Åh, nej. Nu bliver det virkelig “langhåret.“
Bare rolig, – jeg håber, at du kan mærke mit ønske om at formidle livets storhed med fødderne solidt plantet i jorden og med kærlighed for det moderne menneske.
Men ja, kosmisk energi er over alt. Hvad skal vi kalde det for at gøre det mere menneskeligt? Måske blot energi eller vibrationer. ´Det er det usynlige bånd mellem universet og os, det er selve atmosfæren… Det er vores livskraft, som også er vores base for vores bevidshed og handlinger.
‘Lad os blot opleve det som vores mere holistiske balance.
Vi modtager alle denne energi/balance i dyb søvn og i stilhed. Samtidig benytter vi den til alle vores daglige handlinger. Ligefra vores tanker til kroppens signaler, nervebaner og vores sansesystem. Sommetider benytter vi så meget energi, at vi kan føle os udtømte og drænede. Du kender det, når du føler dig stresset, syg eller nedkørt.
Den eneste måde hvorpå vi kan oplade os selv, er ved at forbinde os til selve kilden – til energien og balancen. Vi tilkobler os energibatterierne og lader os oplade. Når vi oplader, er det er her, at vi kan ekspandere og downloade den særlige inspiration fra vores Superconsciousness – Altså fra vores super bevidsthed…
HALLELUJA, kært barn har mange navne…
Så hvordan gør vi det?
Det gør vi igennem dyb hvilen og meditation. Ja, kært barn har mange navne, og vi glider i virkeligheden ind og ud af den indre og meditative tilstand flere gange i løbet af dagen. Her åbner vi os faktisk for vores højere bevidsthed.
Så meditation er intet mindre end rejsen ind i vores vidunderlige højere bevidsthed, en tilstand af hvile og ro.
I meditation kan vi flytte os fra krop til sind. Fra sind til bevidsthed. Fra bevidsthed til fuldstændig frihed og ubegrænsethed.
I denne tilstand af ubegrænset krop, sind og bevidsthed, vil vi forbinde os direkte til energien i alt. Denne energi er i os, og vi er i den.
Ikke adskilt, men fuldstændig forbundet…
Her får vi signaler fra energien og fra hinanden, – fra alt. Vi bliver inspirerede!!!
Så nu nærmer vi os konklusionen!
Så hvornår føler du dig virkelig inspireret? Læg mærke til næste gang, du lander i din egen inspiration. Hvor var du da henne, i øjeblikket før?
Du var naturligvis i din krop, men ikke kun i kroppen vel?
Faktisk tror jeg, at de fleste af os har øjeblikke, hvor vi mærker, at vi er sjæle i en fysisk krop. Det som så smukt udtrykt i sætningen:
“Vi er ikke mennesker med spirituelle oplevelser, men spirituel væren med menneskelige oplevelser.”
Dette betyder også, at vi faktisk er en sjæl, der er ved at lære at være menneske, og ikke et menneske der skal hige efter vores sjælelige oplevelser.
Vi er her lige nu, og vi er storslåede mennesker, der i denne tid mere og mere åbner os op for at forstå, at vi er langt større og i virkeligheden fuldstændig SUPERCONSCIOUSNESS. – WAUW !!!
Ok, lad os så lige flyve ned og lande på jorden igen.
Lad os lande i vores menneskelige tempel og krop. Her er vi så, og vil forsøge at forstå vores inspiration.
Ja, så enkelt er det altså… Inspiration er vores superconciousness.
Nyd den endelig, den er her fuldstændig naturlig for dig, du skal bare forbinde dig med den.
Denne lille åbenbarring kom til mig til Silent Meeting i mandags.
Det var fuldstændig “logisk” og naturligt i det øjeblik. Óg det er det, når vi mediterer.
Her “forstår” vi så lang langt mere, end vi umiddelbart gør når vores menneskesind forvirrer os.
‘Men menneskesindet er også en del af pakken, – og oplevelsen.
Jeg vil gerne invitere dig til at blive guidet ind i denne oplevelse i dig selv.
Måske har du prøvet at meditere før, og måske opleves dette som det rene hokus pokus, eller som simpel sandhed.
‘Dog hvis du har læst med (så langt så godt), og ikke er blevet fuldstændig overvældet, så kom med på mandag, hvor vi mødes i Shanti Room til en vidunderlig start på ugen, – med dig i centrum.
Vi begynder med et let stræk og kropsforbindelse. Herfter byder jeg på en guidet meditation, hvor du virkelig bare kan nyde DIG.
Hvis du går med spørgsmål, som du ønsker at få besvaret, er dette en oplagt mulighed for at søge svarene i dig selv.
Ja´det kan lyde frelst. “Svarene er i dig!” – men det er de virkelig, – og det er min største ære, glæde og fornøjelse at guide dig ind i dig selv og opleve dette.
Ses vi på mandag?
I Kærlighed & Namasté
Sussanne