The sky isn´t the limit; the mind that sees the sky is the limit!

Forleden delte jeg dette foto på fb. Det fik dejlig stor respons med en masse “likes”-  men ikke så mange kommentarer.
Jeg var selv blevet betaget af det, og det “talte” virkelig til mig.
Herefter var der noget ved klangen, der skurede i mit sind. For er sindet virkelig begrænset?

Jeg ved næsten ikke, om jeg tør folde tankerne ud her.
Der var vist noget med en vis Hr. Einstein, der havde udtalt, at vi kun benytter 10% af vores hjernes kapacitet, så hvad ligger der gemt i de resterende 90%?

Den verdensberømte matematiker Albert Einstein kom engang med denne forbløffende udtalelse:
“Vi bruger kun 10% af vores indre potentiale.” Men han sagde ikke, hvordan dette kunne forbedres.

Der er vidunderlige mange spørgsmål i dette, som bestemt ikke føles begrænset.

Så er vores hjerne og sind virkelig begrænset overhovedet?

Hvor ofte kan man ikke opleve følelsen af, at man ingenting ved?
Hver gang jeg studerer nyt stof, -og især indenfor alt med vores krop, sind og ånd balance, så oplever jeg så meget viden og visdom, og samtidig et enormt uudviklet potentiale.
Jeg må erkende, at jo mere viden jeg modtager, jo mere forstår jeg virkelig Sokrates idégrundlag; at jeg virkelig ingenting ved…
(Sokrates er kendt for citatet “jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved”)

Men det passer jo ikke helt!
Jeg ved en masse, og jeg ved, at min hjerne er plastisk, og det betyder at den konstant udvikler sig! WOW!!!

Så altså;

JEG ER IKKE SÅ SIKKER PÅ, AT MIT SIND ER BEGRÆNSET!!!

Hvad er jeg så sikker på?

Jeg ved, at min hjerne er plastisk, og konstant udvikles!
Jeg ved, at jeg kan mærke at dét, som er mit sind, psyke og endda sjæl befinder sig i min krop!
Jeg ved, at jeg kan tænke og undres i uendelighed!
Ja, og så ved jeg jo så meget mere…

Men kan jeg være virkelig sikker?

Tænk hvis alt er en illusion, som de vise beretter?
Tænk hvis jeg slet ikke begriber livets muligheder?
Tænk hvis der bare slet slet ikke er nogle begrænsninger, og det er os selv, der opstiller begrænsningerne, – igennem vores tankesæt?

Nå ja, så er det os selv der begrænser os med vores tanker…
Så giver billedet, og Byron Katies rammende citat igen mening.

Dog…
Jeg ved igennem min erfaring, at alle tanker og overbevisninger kan udvikle sig, og det er fantastisk vidunderligt, at vi har denne evne til at reflektere…
Vi er jo vitterligt overhovedet ikke begrænsede, der er bare en flygtig tanke, og vi bestemmer selv!!!

Så nu kaster jeg spørgsmålet videre til dig, min vise ven.

Er du begrænset af noget?

Som ung, hæ hæ, yngre, var jeg nærmest ikke bange for noget. Jeg har fuldstændig fred med døden, og med den overgang der venter os alle.
Jeg har dog ikke fred med at skulle dø fra mine børn en dag.
I det hele taget har alt ændret sig efter jeg fik mine vidunderlige unger. Nu skal jeg være noget for dem. Òg jeg ved også, at skulle der ske mig noget, ville der også være en mening med det, – både for mit eget vedkommende, og også for deres Karma, og livslektie.

Dog…
Jeg er vel egentlig enormt begrænset igennem min kærlighed, som også er den, der sætter mig helt og fuldstændig fri. ‘Men her gemmer der sig nok stof til endnu et blog indlæg, så det må vente…

Så altså med største kærlighed herfra, stiller jeg dig nu spørgsmålet:

Hvordan bliver du betaget af det omtalte foto og citat (Hvis du gør?)
Og – Er du begrænset?
Virkelig???