Suzy Favor Hamilton: Bryllupsdag blev fejret med trekant

 

Suzy Favor Hamilton: Bryllupsdag blev fejret med trekant

I sin selvbiografi Sexløberen fortæller Suzy Favor Hamilton om sit hemmelige dobbeltliv som luksusescortpigen Kelly i Las Vegas. Hun hyres blandt andet af et ægtepar, der har valgt at gøre noget særligt på deres bryllupsdag. Her følger et uddrag fra bogen om hendes møde med ægteparret, der ikke var helt enige om, hvordan aftenen skulle forløbe:

”Da jeg mødte Steve og Lois på deres værelse på Palazzo, blev jeg glad. Det var et flot par, og eftersom jeg nu var helt ærlig over for mig selv om, at jeg var tiltrukket af kvinder, vidste jeg, at det her ville blive sjovt. Men da vi satte os for at få noget at drikke og lære hinanden lidt bedre at kende, kunne jeg se, at trekanten udelukkende var Steves idé, og at han havde måttet overtale Lois til den. Hun havde kun sagt ja, fordi hun elskede sin mand. Jeg forsøgte at få hende til at slappe af.

”Nå, så I fejrer jeres tolv års bryllupsdag,” sagde jeg og så direkte på hende med så meget varme i blikket som muligt. ”Det er noget af en bedrift.”

”Ja, tolv år,” sagde hun. ”Han er manden i mit liv.”

”I ser ikke gamle nok ud til at have været gift så længe,” sagde jeg.

”Men det er vi,” sagde hun. ”Vi har fem børn.”

”Det kan da ikke passe,” pjattede jeg. ”Sig mig, er du aerobictræner?”

”Nej, jeg er lærer,” sagde hun og fniste. ”Det er vi begge.” Det var rart at se hende slappe af, og det tog jeg som en invitation til at kysse hende. Da mine læber mødte hendes, kunne jeg mærke, at hun spændte, men så gav hun efter for den rare følelse og slappede af i kroppen. Jeg sørgede for at rette al fokus mod hende og lade hende give sig hen til oplevelsen stille og roligt. Men i modsætning til min egen mand, som havde forholdt sig tilbageholdende under vores trekant og ladet sin lyst vige for min, havde Steve en helt anden tilgang. Han prøvede hele tiden at trænge sig ind mellem os. Det var nærmest umuligt at koncentrere mig om hende, når han styrede det hele, men jeg gjorde mit bedste. Alligevel opstod der et tidspunkt, hvor Lois fik nok. Hun trak sig væk, fordi han viste mig større opmærksomhed end hende på deres bryllupsdag. Så snart tiden var gået, rejste jeg mig og samlede mine ting sammen. Steve skyndte sig ind i det andet værelse for at klæde sig på og lod hende ligge alene i sengen på det krøllede lagen. Hun så ham gå og skyndte sig så ud på badeværelset. Jeg kunne høre, at hun græd. Jeg havde sådan håbet, at hun ville nyde oplevelsen, og havde det forfærdeligt med, at jeg ikke havde taget så meget hensyn til hende, som jeg burde, fordi jeg havde ladet ham tage styringen. Hendes tårer gjorde et stærkt indtryk – jeg ønskede ikke at forgifte deres forhold, selv om det faktisk ikke havde været min skyld – og jeg svor, at jeg aldrig ville lade den slags ske igen. Jeg var nødt til at bestemme og fokusere på kvinden, uanset hvad manden gjorde. Jeg skyndte mig ud på badeværelset til hende. Hendes tårer fik makeuppen til at løbe ud.

”Er du okay?” spurgte jeg. ”Hvad er der i vejen?”

”Det er vores tolv års bryllupsdag, og det var ikke sådan, jeg havde tænkt mig, at aftenen skulle foregå,” hikstede hun. ”Det var ikke min idé at prøve en trekant på min bryllupsdag.”

Jeg fik dårlig samvittighed. Steve havde åbenbart set det her som en gave til sig selv, og det havde så ødelagt aftenen for Lois. Jeg prøvede at muntre hende op, men det gjorde ikke situationen bedre, at Steve i det samme kom ind til os. Han havde allerede taget tøj på og fløjtede bare, mens han ignorerede hendes tårer og blev ved med at give mig al opmærksomheden.

”Nu skal jeg følge dig ned,” sagde han.

Jeg så på Lois med et stik i hjertet, men tiden var gået, og jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle kunne gøre noget ved deres ægteskab. Jeg gav hende et kram og klædte mig hurtigt på.

”Det var fantastisk,” sagde han.

Jeg skævede til ham og spurgte mig selv, hvordan han kunne være så ligeglad med sin kones følelser. Han reagerede tydeligvis, ligesom jeg havde gjort på min første trekant. Jeg var glad for, at han i det mindste havde nydt den, men jeg havde det stadig dårligt med det hele.

”Ja, var det ikke?” sagde jeg.

Da vi var alene i elevatoren, lænede han sig ind mod mig.

”Giv mig dit nummer,” sagde han. ”Jeg vil gerne se dig så igen så hurtigt som muligt.”

Jeg gik ud fra, at han mente uden sin kone, men selv om jeg meget gerne ville hjælpe, vidste jeg, at det ikke rigtig kom mig ved. Jeg gav ham Kellys nummer.

Sexløberen

Biografi af Suzy Favor Hamilton
Originaltitel: Fast Girl – A Life Spent Running from Madness
Oversat fra engelsk af Brian Christensen
Forlaget Turbulenz
300 sider – 299,95 kr. (vejl.)

Udkom 19. februar 2016

12360706-saxo-photo12360706-saxo-photo

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Henriette Eiby Christensen: Pippi i Spændetrøje

Henriette Eiby Christensen: Pippi i Spændetrøje

Man kan ikke putter Pippi i spændetrøje! Hun er for stærk og så flytter hun – Hvis altså hun kan sælge Villa Villekulla.

Henriette Hagild: Huller i hukommelsen

Henriette Hagild: Huller i hukommelsen

To mennesker husker sjældent den samme oplevelse ens, og derfor er det ofte grundlag for en uoverensstemmelse, når man begynder at diskutere, hvem der har ret.

7 slags fodtøj alle kvinder bør eje

7 slags fodtøj alle kvinder bør eje

Det er efterhånden et velkendt citat, at kvinder ikke kan få for mange sko, og hvorfor nøjes med få par, når der findes så mange skønne modeller? Her på Kvindetid kan du se hvilke former for fodtøj, du absolut skal have i din garderobe.