The Wedding Planner: Budget – hjælpemiddel eller begrænsning

 

The Wedding Planner: Budget – hjælpemiddel eller begrænsning?

Nogle brudepar er så heldige, at de kan planlægge deres drømmebryllup uden at tænke på økonomi og budget, men dette er ikke tilfældet for størstedelen af brudepar i Danmark. Men uanset hvordan den økonomiske situation er, er det altid en god idé, at støtte sig til et budget under planlægningen.

På trods af den økonomiske krise, er det min overbevisning, at de fleste par alligevel får deres drømmebryllup. Og måden at opnå det på, er måske at spare op i lidt længere tid eller tjene lidt ekstra penge i en periode. For nogen vil det måske gøre brylluppet endnu mere til et drømmebryllup, hvis man ved at man har kæmpet for at få det nøjagtigt, som man gerne vil have det. I sammenhæng med budgettet er det lidt underordnet, hvordan man har skaffet pengene, men det er rigtigt klogt at holde styr på udgifterne med et ordentligt budget. Og hvis pengene har været svære at skaffe, er det en rigtig god idé at starte med et godt fundament i budgettet.

Masser af info på nettet
Man kan lave sit eget budget, eller man kan hente et standardbudget, på en af de mange bryllupshjemmesider, som man så kan udfylde med egne tal. Det er en god idé at starte med at lægge et budget ud fra, hvad man tror de enkelte poster kommer til at lyde på, og ud fra hvad man har råd til at bruge på brylluppet. Husk at inkludere ALT. Selv de små poster kan få budgettet til at vælte. Derefter kan man gå skridtet videre og lave lidt research på nettet og se, om de priser man har sjusset sig frem til holder sådan nogenlunde. Husk at alt, der har med bryllupper at gøre, er dyrere and almindelige ting. Tag en almindelig ting som en kage… sæt ordet bryllup foran og vupti… så koster den det dobbelte! Når I har fået nogle rimeligt realistiske priser på budgettet, så lægger I 10-15% oveni som buffer. Det er meget almindeligt at uforudsete udfordringer kan give nogle uventede udgifter undervejs.

Hvem betaler?
Før i tiden var der tradition for, at brudens forældre betalte for brylluppet, så brudgommen kunne bruge sine penge på at uddanne sig, så han ville kunne forsørge sin familie. I nogle lande er det stadig brudens forældre, der betaler for brylluppet, men i dagens Danmark er det dog oftere brudeparret selv, der betaler for brylluppet, og alt hvad dertil hører. Det ses dog lige så ofte, at både brudens og brudgommens forældre bidrager lidt med at dække udgifterne. F.eks. betaler brudens forældre ofte for brudens tøj. Hvis man ikke har den største opsparing at tage pengene til brylluppet fra, er det ingen skam, at spørge sine forældre om de vil bidrage til brylluppet. Men man kan jo risikere at få nej, og det skal man være forberedt på. Men det er under alle omstændigheder en god ide at tage sådanne bidrag med i budgettet.

Start med de tunge poster
Det er en rigtig god idé at få nogle af de store poster på plads tidligt i forløbet. Det er min klare anbefaling, at man får udgifterne til middagen, fotografen, transporten, kagen og tøjet til begge parter på plads meget tidligt i forløbet. Det er en god ide at lave en skriftlig aftale, hvor prisen er fastlagt, hvis man altså er helt sikker på, at man har valgt rigtigt. Fordelen ved at have de store udgifter på plads er, at man ved, hvor fleksibel man kan være med resten af pengene. Ulempen kan være, at hvis man ombestemmer sig undervejs, så kan det være svært at komme ud af en skriftlig aftale uden at miste penge. De store udgifter kan dog variere en del til begge sider afhængig af, hvad man vælger, og hvis man ikke vil gå på kompromis med sit valg af f.eks. transport, så kan man jo lige så godt få den fastlagt, og så må man skære et andet sted.

En bryllupsarrangør?
Hvis man sidder med et i forvejen begrænset budget og samtidig gerne vil have hjælp af en bryllupsarrangør, så bør man gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man ønsker at bruge de penge, man har til rådighed. Vil man vælge at bruge en mindre del af pengene på at få professionel hjælp og rådgivning og dermed sikre sig, at man prioriterer de rigtige udgifter og bruger sine penge fornuftigt? Eller vil man bruge alle pengene på brylluppet og så risikere, at man står bagefter og tænker, at man har spildt penge på noget, man ikke havde brug for? Måske kan bare et par timer med en bryllupsarrangør, give jer de ledetråde I har brug for og finde de fælder, I måske har lagt for jer selv.

Jeg synes, at det er meget, meget vigtigt, at man får det bryllup, man altid har drømt om, og derfor er det vigtigt at kunne træffe velovervejede beslutninger om, hvor man skal spare penge. Med lidt kreativ tænkning kan man ofte få pengene til at række langt og få en fantastisk dag ud af det og de bedste minder, man kunne forestille sig.

Læs mere om Mie vores Wedding Planner her: www.themainevent.dkKvindetidskort1

 

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Charlotte Sommer: Let´s connecte kroppen og hovedet

Charlotte Sommer: Let´s connecte kroppen og hovedet

I dag vil jeg gerne tale lidt med dig om, hvordan du får kroppen og hovedet connected lidt mere, når det kommer til positiv energi.

En kvinde kan ALDRIG få sko nok – vi giver dig Barund CPH

En kvinde kan ALDRIG få sko nok – vi giver dig Barund CPH

Anne Lund er designer og producerer de smukkeste sko og støvler. Brandet hedder Barund CPH.

Lise Møller: 50 Kjøvenhavner kvadratmeter

Lise Møller: 50 Kjøvenhavner kvadratmeter

Rigtig mange drømmer om at bo i København, få karrieren op at køre og leve storbylivet (hvis man da vil kalde København for en storby). For os er det anderledes. Ironisk nok, bliver vi kun hængende i storbyen for at spare op til vores drøm; nemlig et nedlagt landbrug på landet.