The Wedding Planner: Ude godt, hjemme bedst?

 
The Wedding Planner: Ude godt, hjemme bedst?
Kvindetid har mødt en bryllupsarrangør Mie, som vi omtaler The Wedding Planner bare fordi vi synes, det er smart og internationalt. Hun hedder Mie Münster-Swendsen og har firmaet the main event. http://themainevent.dk/forsiden.htm.
I dag skriver Mie om projekt 70 personer til spisning med et budget på 100.000 kr – I dag med hovedvægt på “papirarbejdet” inden et bryllup. Velkommen til Mie!
The Wedding Planner: Ude godt, hjemme bedst?
Af Mie Münster-Swendsen, The main event – www.themainevent.dk
Det er almindeligt kendt, at alt, der har med bryllupper at gøre, er dyrere, end det normalt ville være. Sæt “brude-” eller “bryllups-” foran et almindeligt ord, og prisen stiger voldsomt.
Langt de fleste brudepar opdager dette ikke langt inde i deres forberedelser til deres store dag. Den situation befandt et brudepar sig i, da de i januar kontaktede mig, for at få hjælp med planlægningen af deres bryllup. Opgaven lød på at planlægge et bryllup for 70 personer til spisning med et budget på 100.000 kr. En nærmest umulig opgave, tænkte jeg og aftalte straks det første møde med brudeparret.
Den endelige gæsteliste indeholdt 83 personer til middagen og omkring 120 til receptionen. Udgifterne blev opgjort til omkring 120.000 kr. Hvis vi havde holdt os på det oprindelige antal gæster, er jeg ret sikker på, at vi ville være landet lige omkring de 100.000 kr.
Når man vælger at invitere så mange gæster til et bryllup og budgettet er begrænset, er der et bestemt sted, hvor man kan spare nogle penge: Papirarbejdet! Og hermed mener jeg ikke ægteskabserklæringen. Papirarbejdet dækker over invitationer, kirkeprogrammer, menuer, bordkort, takkekort m.m.
Hos de firmaer, der fremstiller disse ting på bestilling, får man superflotte, fejlfri og professionelle papirvarer, og det er enkelt, hurtigt og bekymringsløst. Men det kan også løbe op i en betydelig udskrivning. Som eksempel kan 83 bordkort, 83 menuer og 59 invitationer komme til at koste 3.300 kr. alt inklusiv.
Hvis man selv er lidt kreativ og fingernem, kan man fremstille flotte, unikke og helt personlige papirvarer. Går man på rov i hobbybutikkerne, når der er udsalg, eller finder de gode billige steder på internettet, kan man få materialerne for rimelige penge. Man skal dog lige huske, at jo flere detaljer man planlægger med, jo dyrere bliver det. Inspirationen kan man hente i forskellige hobbybøger, som man f.eks. kan låne på biblioteket, på nettet og endda på hjemmesider, der forhandler de færdige papirvarer.
MEN der er også nogle alvorlige faldgruber i denne løsning. Det kan godt være, at det kun tager 10-15 minutter, at lave prototypen til invitationerne, og lave den helt perfekt. Men med lidt hovedregning kan man hurtigt lave et overslag på, hvor lang tid det vil tage at lave 59 invitationer. Og dertil kommer bordkort, menuer m.m.
Og én ting er tiden, en anden ting er tidsplanen. Afhængig af hvornår invitationerne er sendt ud, er der måske kun en måned fra sidste svarfrist til brylluppet. I den periode skal der laves bordkort og de andre ting, der ikke kan laves på forhånd.
Med kun 1 måned til brylluppet, hvor meget tid og overskud, tror du så, du har til at lave bordkort til 83 mennesker? Og hvis menuen endnu ikke er fastlagt, har du heller ikke lavet menuerne færdige. Og forvent ikke at brudgommen kommer dig til undsætning et par uger før brylluppet. Han har for længe siden fået nok af bryllupsplanlægning og er tilfreds med, at han kun mangler at købe sokker. Desuden er papirklip ikke lige hans stil, og selv hvis han gerne ville hjælpe… Ja, indse det bare, han ville ikke kunne gøre det godt nok alligevel.
Så hvis din store drøm er, at gøre jeres bryllup helt personligt og unikt med håndlavet (det lyder bedre end hjemmelavet) papirklip, så tag disse ting i betragtning:
1: Designet! Lav et simpelt design af ikke alt for dyre materialer. Gør designet personligt og hold det i temafarverne/stilen, så det passer ind i det store billede. Hold igen med de små finurlige detaljer. De forsvinder i helheden, og det er de små detaljer, der tager lang tid at lave.
2: Fremstilling! Medmindre du ved med sikkerhed, at du har to timer hver aften i 3-4 uger til rådighed til at klippe og klistre, så gør dig selv den tjeneste at få hjælp til fremstillingen. Saml nogen veninder og familiemedlemmer, som er fingerfærdige, og som du stoler på, og arranger at de sætter en hel lørdag eller søndag af til at klippe og klistre med dig. Få brudgom og børn ud af huset og sørg for at have masser af snacks, mad og drikkevarer klar til tøserne.
3: Tidsplanen! Få købt så mange af materialerne så tidligt som muligt, så udgiften ikke kommer bag på dig. Sørg for at få købt alt det du skal bruge med det samme. Hvis du kommer tilbage måneder senere og skal købe mere, er det måske ikke længere til rådighed. Og så bliver det dyrt, når du skal starte forfra med nye materialer.
Når fremstillingen sættes i gang, er det en fordel at lave en samlebåndsproduktion, hvor hver enkelt person udfører en eller flere mindre dele af papirklippet og derefter sender det videre til den næste. Hermed sikrer du en hurtig og effektiv produktion, at deltagerne ikke slås om adgang til materialerne og ikke mindst at alle invitationerne bliver ens.
Før du beslutter dig for, om du skal købe eller fremstille selv, så husk at overveje, hvad du vil have ud af det endelige resultat. Hjemmelavet papirklip giver mange positive kommentarer og ros fra gæsterne og de ved, at du har gjort en stor indsats. Der er mange, der gemmer papirvarerne og bruger dem måske som inspiration ved andre lejligheder. Professionelle papirvarer er eksklusive og perfekte og giver indtryk af, at du har brugt flere penge end tid på løsningen. Det er dog den nemmeste og mest bekvemme løsning, men langt fra så personlig som hjemmelavet papirklip.
Der er fordele og ulemper ved begge løsninger, og hvis du har svært ved at vælge, så brug en analytisk tilgang til problemstillingen: Lav en for/imod liste. Og som det gælder så mange andre steder, så er ude godt, men hjemme er ofte bedre. Men det er også ofte en smagssag, så du skal selvfølgelig vælge den løsning, der passer bedst til lige nøjagtigt jeres store dag.
Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Niia: Face your fears – Du vokser af det ukendte – gratis onlinetræning

Niia: Face your fears – Du vokser af det ukendte – gratis onlinetræning

EN TING! forhindrer dig i at bringe dine særlige evner, erfaringer og egenskaber i spil og i at gøre en meningsfuld forskel for dig selv og for andre mennesker og mærkesager!

Katrine Axholm: Danse far, danse – vi gentager det, vi kender.

Katrine Axholm: Danse far, danse – vi gentager det, vi kender.

Jeg søgte den samme dejlige følelse af at blive elsket ubetinget. Jeg vidste ikke, at den kærlighed ikke findes når man er voksen. Den kærlighed kan kun min far og mor nære til mig.

Nedtrapning PLEEEASE… Bring it on!

Nedtrapning PLEEEASE… Bring it on!

De sidste par måneder har, tro mig, budt på mange løbe-oplevelser. Her er jeg nu, første uge af nedtrapningen er gået – og rent mentalt, slapper jeg mere af – der ligger ingen lange lange træningsture forude, som jeg skal være klar til.