Tini Owild: Du har en historie – men du er ikke din historie.

Den kom på mange måder til at fylde meget.

Først med alt det praktiske.

Planlægning af bisættelsen. Tale med bedemand. Bestemme blomster, kirke og kiste.

Tale med præst. Bestemme salmer, diskuter indhold til tale.

Få inviteret alle hans venner og bekendte. Tale med mange venner og bekendte, der var triste over at han var død.

Blive interviewet af jounalister. (Min far var berygtet og berømt smuglerkonge i 70′ erne. Her kan du læse lidt mere om hans ‘bedrifter’.)

Og sidst, men ikke mindst, skrive en sidste tale til min far, som jeg holdt i kirken.

Alt det satte en masse tanker igang og i løbet af denne proces kom jeg til at reflektere over;

At du har en historie, men at du ikke ER din historie.

Lad mig forklare …

Min far var kriminel. Han smuglede cigaretter i stor stil i de gode gamle dage og har siddet sammenlagt 14 år af sit liv i fængsel.

Min far trak store forsider, med overskrifter som:

‘Smuglerkongen – slår til igen’.

‘Smuglerkongen får 3 år for omfattende cigaretsmugling’.

‘Smuglerkongen – igen på togt’.

Alle i min skoleklasse vidste hvad min far lavede. Og at det var bund ulovligt.

Blev jeg drillet med det?

Var der ingen der gad at lege med mig?

Blev jeg ikke inviteret til fødselsdage?

Nej!

Jeg havde altid nogen at lege med.

Jeg blev drillet, men ikke med det.

Og jeg blev også inviteret med til fødselsdage.

Hvorfor jeg ikke blev ‘Den de andre ikke vil lege med’, tilskriver jeg meget min egen holdning til det.

Jeg var jo ikke så gammel, så jeg tænkte ikke så meget over det ulovlige aspekt – men mere hvordan min far var, når jeg var sammen med ham.

Han var sjov og en spasmager – og så var han vild med mig.  Jeg var aldrig i tvivl om at han elskede mig og var stolt af mig.

Så jeg var glad og stolt af min far.

Men kunne ligeså godt have været flov og skamfuld. Haft dårligt selvværd og ikke følt at jeg var okay, pga. han var kriminel.

Så var det den ‘historie’ om min barndom der (måske) havde præget resten af mit liv og mit syn på mig selv og mine muligheder.

Måske havde jeg tænkt;

At jeg ikke var okay (fordi min far var kriminel)

At jeg ikke fortjente det bedste (fordi min far var kriminel)

At der ikke var muligheder for mig (fordi min far var kriminel)

Hvilket jo også havde betydet noget for hvilke valg jeg havde taget.

Idag har jeg selvfølgelig et mere nuanceret perspektiv på sagen og ved også hvad bagsiden af medaljen er. En pris der aldrig er værd at betale.

MEN jeg er glad for, at jeg som lille (og naiv), valgte at se min far og min situation, på den måde jeg gjorde.

Det har helt klart givet mig følelsen af, at jeg har fuldt ud ret til at være her, på lige fod med alle andre også selv om min far ikke var ‘Den bedste dreng i klassen.’

Så hvilke historier fortæller du om dig selv?

Og er det nogen du vil forsætte i 2016?

Eller er det tid til at ‘skrive’ nye historier?

Tænk over det, og husk at du altid har muligheden for at lave en ny historie.

Kærlige nytårskram til dig – og jeg håber du får det 2016 som du ønsker dig.

Tini