Trine Baadsgaard fra bogen NØJSOM – om brug af rester

 

Trine Baadsgaard fra bogen NØJSOM – om brug af rester

De seneste år er der heldigvis kommet meget mere fokus på brug af rester og på at undgå at smide mad ud. Det var dæleme også på tide!

Det er svært at sige, hvad eller hvem der pludselig har skabt den ændring, men en af dem er helt klart Selina Juul og hendes utrættelige arbejde for foreningen Stop Spild af Mad. Hun og Elisabeth Tuxen Rubin, der driver Facebook-gruppen Rubins Restemad, har jeg været meget inspireret af.

Jeg får næsten kvalme, når jeg tænker på, hvad jeg har smidt ud af mad igennem årene. Ikke bare direkte fra tallerkenen, men også fra køleskabet, fordi jeg aldrig fik råvarerne spist, selvom det var intentionen til at begynde med.

Beslutningen om ikke at smide mad ud, har været den mest afgørende beslutning for mig og min forbedrede økonomi.
Det handler egentlig bare om det sympatiske og nødvendige i at bruge sin mad til sidste bid, at spise op af princip.

Ja, at spise rester lyder måske oldnordisk for nogen, men det er mit indtryk, at de fleste har lyst til at indrette sig mere ordenligt, fornuftigt, tilfredsstillende og ja – bæredygtigt. At holde hus med ordent- lige råvarer, spise dejlig mad uden at blive ruineret.

Køber man nogle ordentlige råvarer fra starten af, er det også min erfaring, at man bliver mindre tilbøjelig til at smide ud. Og så skal restemaden gøres lidt sjov og sexet, peppes op og gøres til nye retter. Hvis det bare er en tør rest, der bliver lunet i en gryde, hvor der knapt er nok til alle, så er det alt for kedeligt. Blandt andet er det vigtigt for mig, at jeg får opbevaret min rester på en lækker og gennemskuelig måde, så jeg har købt 25 franske sylteglas, som jeg bruger til rester. På den måde har jeg altid overblik over, hvad jeg har i køleskabet, fordi glassene er gennemsigtige, og hvis resten skal serveres direkte på bordet, er indpakningen samtidig pæn at kigge på. Det betyder noget – for mig.

 

Frk. Nojsoms resteguide

En rest kød

Skær det i terninger, og læg dem i en lille bøtte med en tandstik, så er der en ret til madpakken. Skær det i terninger, og steg dem på panden med løg og æg til en fyldig omelet.
Skær det i terninger, og læg dem i en dertil indrettet bøtte i fryseren, så kan der laves biksemad af dem en gang imellem.

Skær det i skiver, anret dem på rugbrød med en asie som dagens madpakke.
Skær det i terninger, og steg dem evt. sammen med en rest ris, snittede grøntsager og soja til en kinesisk biksemad.

En rest hakkebøf/frikadelle

Skær dem i skiver til pålæg.
Varm dem op, og server med et spejlæg eller en fyldig salat. Lav en frikadelle-/bøfsandwich

En rest kødsovs

Suppler med majs, en dåse med bønner og krydderier, og brug den som fyld i tortillas.
Hav en bøtte i fryseren til små rester kødsovs. Når den er fyldt, har du til et helt måltid. Frys en lille rest ned for sig selv, som kan bruges en aften, du eller dit barn er alene hjemme.

En rest kylling

Skær i terninger, og vend i en salat eller i en rest ris.
Lav en lille hønsesalat med kyllingerester og mayo-/yoghurtdressing.
Skær i terninger, og fordel dem i en omelet.
Skær i skiver, og anret på rugbrød med asier og groft salt.
Pluk kødet, og kom det i en suppe.
Frys det ned i en bøtte med andre kyllingerester, tø det op, når der er nok til alle, og lav kylling i karry.
Brug kyllingerester som fyld i tarteletter.
Brug rester som fyld i madpandekager med majs, salat, agurk og dressing.

 

Om Nøjsom
Trine Baadsgaard viser, hvor man let og enkelt kan sætte forbruget ned; f.eks. hvad angår madlavning, rengøring, tøj, transport og lignende. Det er i virkeligheden slet ikke så svært at spare lidt på midlerne. I hvert fald ikke, hvis man benytter sig at Trines gode råd og strategier.

“Nøjsom” kommer til at give luft i budgettet og råd til alle de sjove ting. Købes her https://www.saxo.com/dk/noejsom_trine-baadsgaard_indbundet_9788702151732

Del og få flere gode råd på Nøjsom https://www.facebook.com/pages/nojsom-fra-holdning-til-handling/408406422535480?fref=ts

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Fornyelse – men hvilken slags?

Fornyelse – men hvilken slags?

Fornyelse – men hvilken slags? Ofte medfører fornyelse mere overskud, større livsglæde og mere livskvalitet. Det sværeste ved opgaven er at finde det, du ønsker fornyet. Her kan det være en god idé at sætte dig ned og lave en liste – se det som en gave, du giver dig selv.

Lise Møller: Falsk tryghed

Lise Møller: Falsk tryghed

Det er egentlig utroligt, hvad vi er i stand til at byde os selv, alene af frygt for det ukendte og det fremmede. Dagligt møder jeg mennesker, der tvivler på deres parforhold, ikke trives i deres arbejde, med deres livsstil, i deres krop og med en rygsæk fyldt med drømme, der ikke får lov til at flyve frit.

Kvindetid med Helle Høvelskov

Kvindetid med Helle Høvelskov

Men faktisk kan kvindetid også være en særlig tid, jeg sætter af til mig selv, fx når jeg engang i mellem får tantramassage