Trine Baadsgaard fra bogen Nøjsom: Tips til anerledes gaver
Trine Baadsgaard fra bogen Nøjsom: Tips til anerledes gaver
Jeg synes efterhånden, at det er blevet noget underligt noget at give gaver. De fleste af dem, jeg er på gaver med, har problemer med at finde på, hvad de rent faktisk ønsker sig (!). Dette gælder også min teenager. Bevares – der er altid ny elektronik, men de priser rækker mit gavebudget sjældent til. Hvis der er noget, folk virkelig mangler eller ønsker sig, så har de som regel selv købt det. Og den rituelle udveksling juleaften er efterhånden så meningsløs, hvis man ’bare’ har været i en isenkræmmer og købt endnu en skål eller et køkkenredskab, der skam er en okay gave, men så heller ikke mere.
Jeg er derfor så småt ved at bevæge mig en anden vej. Som regel ’køber’ jeg oplevelser. Det kan både være dyre ting som f.eks. teaterbilletter eller rejser, men ofte noget mindre. Til inspiration kan du her se en række af de gaver, jeg har givet de seneste år:
- En tur til flyvergrillen ved Kastrup Lufthavn inkl. hotdogs.
- Billetter til hele familien til Det Kongelige Teaters opførelse af Robin Hood i Dyrehaven.
- Cykeltur langs den lokale å inkl. forplejning undervejs (frokost på en kro/lækkermadkurv/is).
- Kanotur.
- Rundvisning i lokalområdet med lokal guide (mig).
- Private svømmetimer.
- Billetter til et løb – nogle gange et familieløb, der kombineres med venner og madkurv.
- En picnictur i skoven med lækker madkurv og indlagte lege.
- En dag på Naturcenter Vest på Amager – her kan man leje cykler, ride på heste,fodre får, lære at snitte, bygge drager, lave fuglekugler, støbe dyrespor i gips og meget andet. Der er bålpladser, så man kan lave bål og riste pølser, skumfiduser og popcorn. Der findes masser af andre naturcentre i hele landet.
- Weekendture rundt i Danmark for at se Himmelbjerget, Dybbøl Mølle, Vesterhavet, Danfoss Universe, Skagen osv. Vi bor via airbnb.com, på vandrehjem eller i campinghytter.
- Shelterture, hvor vi overnatter i det fri.
- Noget især børnefamilier bliver glade for, er gaver, som de selv skal lave noget udaf. Altså udstyr eller kits af en art. F.eks. et kit, så man kan gå i gang med karamel- produktion, kit til at bage cupcakes, kit til at støbe dyrespor, kit til at koge bolsjer, kit til at støbe lys m.m. Den slags udstyr kan man få i hobbyforretninger eller selv sammensætte, hvilket gør det mere personligt og ofte også billigere.
- Jeg har også givet andre voksne kits, f.eks. en veninde, der fik et sushi kit, og en anden, der fik et kit med alt til at lave thailandsk mad.
-
Da mine børn var små, fik de ofte en ’bestemme-dag’ i fødselsdagsgave. Så måtte de bestemme en hel dag, hvad vi skulle lave. Ofte indbefattede det en tur til Expe- rimentarium eller Tivoli eller f.eks. deres livret eller deres yndlingsspil. Ved efter- middagstid var de som regel blevet trætte af at bestemme.
• Klippekort til gode gerninger og tjenester (f.eks. morgenmad på sengen, havear- bejde, praktisk hjælp, massage, en tjener i en time etc.).
• Et symaskinekursus til min datter inkl. sykurv med stof og tilbehør.
Så er der alle de hjemmelavede gaver, hvis du er til det? Her er vi mere i afdelingen med værtindegaver, små gaver til naboerne til jul etc.
- Et glas hjemmelavet syltetøj.
- Hjemmesyltede rødbeder i et flot glas.
- En hjemmelavet saltscrub til kroppen.
- Et friskbagt rugbrød.
- En pose nybagte boller.
- Friske æg (hvis du har høns).
- Chutney lavet af frugt, løg og krydderier.
- Hjemmelavet pickles.
- Tomater/agurker fra drivhuset (hvis du har et).
- Et bundt blandede friske krydderurter med en smuk sløjfe omkring.
- Blomster fra haven eller grøftekanten med et smukt bånd.
- Frø fra dine smukkeste blomster, hældt i en fin pose med en lille hilsen.
- Julegaver
- Efter jul kan det være fornuftigt at evaluere en smule. Fik du købt de julegaver, du gerne ville? Fandt du det helt rigtige ? Undgik du at bruge flere penge, end du ønskede på gaverne?
Jeg ved, at jeg gjorde det godt sidste jul. Men det er også første gang. I mange år gik jeg i panik de sidste dage inden jul, brugte alt for mange penge, fordi det med gaverne bare skulle overstås – koste hvad det ville. Sidste år greb jeg det anderledes an.Det startede tidligt på året, hvor jeg faldt over et rigtig godt tilbud på en hængestol til min søn, som jeg vidste, han ønskede sig til sit værelse. Jeg købte den og stillede den på loftet. Og så skrev jeg ellers en lille liste på min telefon over, hvilke mennesker jeg skulle give gaver i året, der kom. På den måde fik jeg det så at sige ind i knolden – og da jeg f.eks. var på Elba i sommer, fandt jeg det smukkeste armbånd til min mor, som jeg købte. Jeg købte også en lokal parfume til min veninde. Lidt senere på året købte jeg et par private svømmetimer af en svømmelærer til min kæreste – og lagde det under træet som et gavekort. Julekjolen til min datter i rødt tyl med pailletter og strutskørt fandt jeg på et loppemarked i september sammen med en buddha i træ til en veninde. Da vi nåede frem til december, gjorde jeg status og manglede blot ganske lidt. Jeg har i år fundet gode gaver til priser, jeg har råd til. I januar kan jeg derfor begynde at lægge til side til sommerferien fremfor at betale af på gælden til de alt for dyre julegaver (sådan som det skete sidste år).
- Om Nøjsom
Trine Baadsgaard viser, hvor man let og enkelt kan sætte forbruget ned; f.eks. hvad angår madlavning, rengøring, tøj, transport og lignende. Det er i virkeligheden slet ikke så svært at spare lidt på midlerne. I hvert fald ikke, hvis man benytter sig at Trines gode råd og strategier.“Nøjsom” kommer til at give luft i budgettet og råd til alle de sjove ting. Købes her https://www.saxo.com/dk/noejsom_trine-baadsgaard_indbundet_9788702151732Del og få flere gode råd på Nøjsom https://www.facebook.com/pages/nojsom-fra-holdning-til-handling/408406422535480?fref=ts