Vi har valgt en vinder til fripladsen på BeChange Coachuddannelsen
Vi har valgt en vinder til fripladsen på BeChange Coachuddannelsen
Vi har modtaget over 100 mails fra vidunderlige kvinder og mænd, der har åbnet deres hjerter og delt deres gribende, smukke, smertefulde, dybsindige historier. I har inspireret os og vi vil SÅ gerne give jer ALLE muligheden for at skinne og stråle jeres forvandling ud i verden.
For at vise vores taknemmelighed over de mange henvendelser, har vi besluttet at oprette et særhold, hvor du er inviteret!
Nu får du mulighed for at deltage på ekstraholdet til januar uddannelsen til under halv pris!
21.800,-kr inkl. forplejning og materiale.
Vi reserverer de første pladser til jer, der har deltaget i konkurrencen hos Kvindetid.dk, og pladserne bliver udbudt efter først til mølle princippet. PS. Selvom de første pladser er reserverede, håber vi at få plads til alle interesserede. Kontakt os gerne med dine eventuelle spørgsmål på: kontakt@bechange.dk
Vi skal høre fra dig inden d.10 december ´13 – hvis du vil reservere din plads. Reserver din plads nu ved at skrive til os på kontakt@bechange.dk – Husk at notere, hvis du har deltaget i konkurrencen. Husk at gå ind på www.BeChange.dk og se de nye datoer. Januar 14` holdet starter d.21 januar 2014
Næste introaften er d.17 december kl. 17 -19 http://bechange.dk/
Vi glæder os til at byde dig velkommen
Af hjertet TAK
Sussanne & Sara
Lene fik en friplads – her er et uddrag af hendes historie.
Jeg har brug for jeres coachuddannelse, fordi bag min styrke og tidligt indlærte overlevelsesstrategi, er der en tilsvarende bagside.
Jeg vil starte med at fortælle, at jeg har fortaget et aktiv valg om, hvordan de udfordringer, jeg har og har haft i mit liv håndteres og hvorledes jeg anskuer dem. Jeg har valgt at være en positiv og taknemmelig HELT i min egen livshistorie, i stedet for en forfærdelig ulykkelig skæbne.
Det er mit personlige valg at være en helt.
Eksempelvis: Da jeg d.12. juni intenst oplevede lykken ved solopgangen fra 10 sal på Rigshospitalet, timer før mit venstre bryst blev fjernet operativt, uden at vide om det var den sidste jeg så. Dér følte jeg en stor og sanselig taknemmelighed over at verden er så smuk og gavmild i sin skønhed.
Så tænker I måske – har denne kvinde fortjent/brug for at vinde vores coachuddannelse?
YES, jeg har brug for jeres coachuddannelse, fordi bag min styrke og tidligt indlærte overlevelsesstrategi, er der en tilsvarende bagside.
Når det er lettere, at tænke på andres ve og vel end at drage egenomsorg, er det ikke altid, at det giver det bedste potentiale for den personlige overlevelsesstrategi.
Så med andre ord: Jeg vil gerne lære selv at tage den gule iltmaske på, før jeg reder min medpassager i flysædet ved siden af.
Alt hvad der kunne ske – skete i 2012. På blot 14 dage var min lille familie og alle mine menneskelige værdier detroniseret til atomer.
Min “dejlige” mand gennem 19 år, forlod mig, men krævede at få vores søn med sig, da han var af den overbevisning, at det var skadeligt for en 14 årig dreng, at skulle bo sammen med sin mor, der netop havde fået konstateret brystkræft og skulle igennem et behandlingsforløb.
Jeg arbejder til dagligt som kunstner, og det er mit ønske og håb, at jeg både via mit kunstneriske arbejde men også personligt, kan blive bedre til at formidle mine budskaber de rigtige steder og på det rigtige tidspunkt. Så det bliver givende for mig og den målgruppe jeg henvender mig til.
Mit fremadrettede mål er: At formidle, at livet på den ene eller anden måde, er en kamp for alle mennesker, vejen og måden at takle det på, er blot forskellig.
Med kærlighed og taknemmelighed