Vi har allesammen baggage. Det vigtige er, hvordan vi håndterer den baggage, om vi stadig er præget af gamle sår og skrammer, eller om vi har taget os godt af vores hjerte. Jeg har ikke altid taget mig godt af mit hjerte. Jeg har kastet rundt med det og ikke lappet det ordentligt sammen, når det var i stykker. Jeg har ikke altid ventet på at det helede, før jeg fik nye skrammer. Det betaler man for ved kasse 1.
Jeg sidder og besvarer spørgsmål fra en ung pige om spiseforstyrrelser og deler mine erfaringer med hende. Jeg havde anoreksi, da jeg var yngre. I en del år. Ikke så grelt at jeg var indlagt, for jeg blev heldigvis hjulpet inden det kom derud. Men det var slemt nok. Det var et forsøg på selvudslettelse og mig, der ville kvæle mine følelser og smerten inde i mig, ved at lukke af og langsomt at tage livet af mig selv. Jeg ville ikke dø, jeg kunne bare ikke rumme at leve.
Så skulle jeg ikke belemres med den slags pjat, tænkte jeg. Følelser var for mig en KÆMPE byrde, som jeg helst så mig fri for. Så jeg forsøgte i mange, mange år at numb’emig selv med alt muligt skidt.
Accepter hvad du føler
Som jeg sidder der og skriver om at jeg ikke kunne rumme mine følelser, slår det mig, at det på mange måder stadig er min kamp. Det ved jeg mange andre mennesker deler med mig. Jeg kan stadig have skide svært ved at være med mine følelser og acceptere hvad jeg føler. Jeg har med tiden erkendt, at jeg er en meget, meget følsom person, jeg er sensitiv, sårbar og endda måske også lidt (uha!) nærtagende. Gisp!
Det er en proces. Mange af os lukker af, forkorter følelser og fjerner os fra dem via små subtile handlinger, man ikke engang ligger mærke til, fx ved lige at rykke lidt på sig, tænke på noget andet, kigge ud af vinduet. Eller lidt mere synlige handlinger som at ringe til nogen, gå ud at vaske op, tage sin iPhone frem, spise chokolade. Eller de helt store handlinger som misbrug af alkohol, rygning, mad/spiseforstyrrelser, stoffer, sex, whatever works.
Er du også en hopper?
I øjeblikket bearbejder jeg gamle sår kærlighedsmæssigt. Måske helt tilbage fra min første forelskelse. Måske tilbage fra tidligere traumer, hvor jeg mistede eller frygtede at miste mennesker, jeg elskede. Jamen, hvorfor filan fylder det dog stadig, rasede jeg. Well, svaret er ret nemt. Jeg fik ikke følt det færdigt, før jeg lukkede af og gik videre. Til noget nyt. Sådan, ude af øje, ude af sind? Nix!
Jeg har haft en tendens til at hoppe. Jeg er en hopper. Jeg har lært dette udtryk af kærligheds-musiker Søren Stenderup. Det er meget rammende! Jeg har ikke taget AL den tid en hjertesorg og mine følelser har krævet for at hele, før jeg troede, eller besluttede, at NU var den helet og så gik jeg videre til endnu en glæde – og så endnu en hjertesorg.
Det er bare sådan at nissen flytter med. Vi slæber vores gamle sår med os videre, hvis ikke vi fjerner smerten fra dem eller heler dem. Vi tiltrækker mennesker i vores liv, som aktiverer vores dybeste hjertesorger, så længe vi ikke heler dem. De kommer og giver os smerte, for at vi kan hele dem færdige. Det er derfor, at vi gentager vores første forhold i resten af vores forhold eller at vi genlever og gentager smerten fra vores forhold til vores forældre i vores romantiske partnere. Indtil vi kigger på følelserne bag.
Problemet er nemlig, at når der bliver lagt mere og mere ovenpå et gammelt uhelet sår, så føles smerten voldsommere for hver gang, vi oplever noget lignende. Fordi vi ikke lader det hele inden vi måske får et nyt.
Goddammit! Den fejl har jeg begået
Så lige nu føler jeg smerte fra 16 år tilbage… eller længere. Jeg har følt den smerte før, den er ikke ny. Det er de samme tanker, der kører på autopilot, men jeg kan mærke at for hver gang jeg føler den, så sker der lidt mere heling. De mennesker, der har aktiveret allermest smerte i mit liv, er også dem, der har helet allermest i mig, når alt kommer til alt. Den slags opdager man, hvis man er villig til at kigge på sin smerte. Pisse hårdt. Men nyttigt.
Smerte skal bare føles, så lindres den. Det er bare det, den vil. Vi kan sagtens flytte fokus og skifte sindsstemninger og vi kan også hele traumer og sorger ved at forsøge at fjerne dem. Jeg er bare begyndt at tro, at vi i højere grad skal lindre smerten fra det, der skete frem for at helt fjerne det, der skete.
Det har jeg lært et buddhistisk tip til, hvordan man kan gøre og det lyder sådan her:
Når du føler smerten og tankerne kredser om den person, der voldte dig smerten (selvom smerten er din), så sender du dem al den kærlighed, du overhovedet har i dig. Send dem lys, lykke og taknemmelighed.
Savn dem, elsk dem, tillad dig selv at føle det, du føler. Så kommer du stærkt videre.
That’s all you can do
Viktoria
Du kan læse mere fra Viktorias hånd på www.viktoriahandberg.dk
