Vil I gerne have glæden og nærværet – og nærheden tilbage eller bare bevare den som den er nu, så kan jeg trøste jer med at det slet ikke er så svært, som det måske virker. Få et serviceeftersyn af jeres parforhold og bliv ved med at være den rette partner for hinanden. Lær at undgå at havne i de samme konflikter gang på gang ved at skabe mere glæde, nærvær og nærhed i jeres forhold – hver dag.
Et serviceeftersyn af og til kan være rigtigt godt givet ud. Det kan være en god investering at forebygge, da det ofte bliver dyrt, når først skaden er sket. Med skaden tænker jeg her på, at parforholdene i Danmark ikke har det helt så nemt. Rigtigt mange går fra hinanden og især her efter sommeren, er det oppe at vende hos mange.
Der er mange udfordringer, pres og forventninger i det moderne parforhold. Det skal helst være perfekt. Vi skal udvikle os sammen, være aktive sammen og være sociale sammen. Vi skal have have styr på jobbet, et perfekt hjem, perfekte børn, perfekte kroppe og et godt sexliv. Vi skal kunne kommunikere, respektere hinanden, tale sammen, være nærværende, elske hinanden, være tro mod hinanden og fylde hinanden op. Vi skal være engagerede, opmærksomme, rummelige og meget, meget mere. Det er hårdt arbejde. Men det behøver det ikke at være. Der findes måder, som hvis vi husker dem, så får vi mere overskud sammen.
Brug nærvær til at undgå skilsmisse-ulykken
Jeg tror, at mange konflikter i dagligdagen (som kan føre til) brud kan undgåes, hvis par får lidt hjælp til at skabe plads til nærhed og nærvær i parforholdet og til at tale om de ting, der måske er i gang med at skabe afstand eller diverse problemer, der ødelægger forholdet, frem for at kaste håndklædet i ringen.
Et serviceeftersyn af parforholdet er et stærkt forsøg på at skabe de bedste rammer for forholdet, det kan redde et forhold fra at gå i opløsning fx ved at reparere forholdet.
Rigtig mange par går fra hinanden efter kun få år sammen, eller efter det første barn er blevet født. En større andel af ægteskaber går i opløsning. Mange af disse inden de når deres 7. års bryllupsdag. For nyligt viste en større undersøgelse, at over halvdelen af de adspurgte par, der var blevet skilt, ønskede, at de ikke var blevet skilt. De havde fortrudt, indset af de gav op for hurtigt og savnede deres familie og parforhold.
Fra fantastisk til hverdag: nå frem til fantastisk igen
I starten er det ikke noget problem. Man har det fantastisk sammen og det går nemt med at finde tid til hinanden, få nærvær og nærhed sammen og masser af sex. Han er fantastisk, og du føler selv, at du er fantastisk sammen med ham. Hun opfylder alle dine behov, og du føler at du har en masse at give til hende, og du kan ikke vente med at komme i gang. I kunne mærke, at I virkelig gerne ville hinanden. Sexen kører, I har masser af tæthed, nærhed og glæden stråler ud af jer.
Pludselig kommer hverdagen og den første forelskelse lægger sig stille og roligt.
I ser måske nye sider af hinanden, I lærer hinanden bedre at kende, og I kommer hinanden mere nær. Forelskelsen udvikler sig til kærlighed og nye rammer skal skabes. Nu begynder udfordringerne også ofte at melde sig med hinandens forskelligheder samt hverdagen med arbejdesbyrder, de mange gøremål, tid til venner og familie og især hvis der kommer børn eller er børn fra tidligere forhold, træthed og mindre sex. Og så kommer de første prøvelser. Hvordan håndterer I de udfordringer, der melder sig?
Nogle par formår at bevare nærværet, arbejde sammen, finde tid hvor de taler, lytter og rummer hinandens følelser og meninger og finder enighed. Nogle formår enddog at løse det, som kunne ende i konflikter, inden de bliver et problem ved at være på forkant med dem og tale om deres følelser, behov og grænser og sikre nærheden i hverdagen.
Andre par begynder så småt at opleve afstand, snerre og vrisse, ignorere at tale om problemerne, bakke ud eller bøje sig, når de har problemer. Andre igen begynder at skændtes i det små, indtil skænderierne pludselig bliver hverdag. Det er ikke rart for nogen, men det kan forebygges ved enkle ting i hverdagen.
Invester i at blive sammen
For at undgå at jeres nærvær og glæde drukner i hverdagens trummerum havne i de samme mønstre, som i tidligere forhold, er der kun én ting at gøre: I må forebygge, at det sker. I må sammen skabe en ny model for jeres parforhold og være opmærksom på, hvilke vaner, I har der nedbryder og styrker jeres forhold.
Hvis I synes, at det er for svært at undgå de mønstre, I tidligere har været i, eller hvis I allerede er havnet i suppedasen, kan det være en god idé at få hjælp af en sexolog/parterapeut til at komme videre. Det er en gave til jeres parforhold at investere i at blive sammen. Gevinsten er, at I forebygger eller får ryddet op og dermed styrket jeres parforhold frem for at give op.
Tag et pusterum i jeres travle hverdag og brug en aften på at forkæle hinanden i kærlighedens tegn med masser af nærværs-øvelser, der bringer jer tættere på hinanden. Lav en date, få børnene passet og kom med på min workshop for par, der gerne vil finde mere tid og måder i hverdagen at bevare gnisten på. Det er 14. oktober 2015 i København, hvor får en hel aften med nærvær og lærer hvordan I nemt kan skabe mere overskud, glæde og nærvær – hver dag. Læs mere her
Sexolog Viktoria Handberg
Læs mere om mig på viktoriahandberg.dk