Aninas skilsmissebrevkasse: Hjælp – jeg er indebrændt!
Svar fra Anina
Kære dig
Først af alt – Hvor er det dejligt at læse, du er kommet så meget videre og har set, at skilsmissen også er en åben dør til et helt nyt liv.
Vil du vinde konflikten eller løse den?
Det lyder til, at i har nogle gode intentioner om at få jeres skilsmisse til at foregå, på en ordentlig måde for jer alle. Og det er jo som udgangspunkt rigtig dejligt. Det at i kan lave aftaler om de forskellige ting, eller retter ønsker, at kunne gøre det – er et skridt i den rigtige retning. Så tillykke med det – godt gået.
Når det så er sagt, så er det, som du beskriver ikke altid, at det aftalte bliver overholdt – hvilket kan være dybt frustrerende helt sikkert. Og til det kan der jo være flere grunde. Måske har aftalen ikke været helt jeres begge. Ofte sker der det, at den ene får trumfet noget igennem, måske fordi det plejede, at være den part der havde styringen i forholdet (ala ”du får ret jeg får fred”), eller måske fordi det i det øjeblik aftalen blev lavet, virkede mest rigtig.
Uanset hvad grunden er til at aftalen brydes, må du i første omgang sluge kamelen. Der vil komme flere af den slags, så øv dig!
Grunden til jeres skilsmisse, har været uenigheder mellem jer, og det er utopi at forestille sig, det vil blive anderledes efter en skilsmisse. Han vil vælge anderledes og er i hans fulde ret til det – hvor vidt det så er godt for børnene skal jeg ikke være dommer over. Børn tager hele skilsmissen som forældrene gør – husk det.
Der vil komme mange ting som bliver gjort anderledes i fars hjem end i mors – og det er helt okay, med mindre der selvfølgelig er tale om grumme svigt, i en eller anden form. Er der det skal du blande dig og ikke før.
Din ex-mand har valgt andet end det aftalte, fordi han har følt det har været det rigtige, vær ganske sikker på det.
Lyt til dine børn når de kommer hjem og fortæller, de har mødt fars nye kæreste. Vær opmærksom på, om det er fordi, du har DIN holdning til situationen, at de føler de skal reagere på samme måde som dig, enten fordi de spejler sig i dig eller for at være loyal. Viser det sig, at de mener det var slemt, så støt dem i deres tanker og følelser og vis du forstår, UDEN at tale over dig. Du skal hverken dyrke deres følelser eller negligere dem – blot lytte og forstå.
Husk du kan ikke lave om på det de har oplevet, men du kan hjælpe dem til at tackle det – støt op om deres følelser – uanset om de er positive eller negative!
Til din egen skuffelse vil jeg foreslå, at du kommer ud med det andet sted end på skilsmissebordet (det vil sige der hvor børn og ex-mand sidder) Om det så skal være en boksebold er op til dig, virker det så bliv ved, virker det ikke så prøv noget andet. Selvfølgelig kan du kontakte ham og spørge om hvorfor? Hvis du kan gøre det på nysgerrig vis og uden at angribe! Hvis ikke du kan det så lad den ligge og tag den et andet sted. Bevar den gode tone, alt andet kan ikke betale sig.
Accepten skal selvfølgelig på banen her også. Du behøver ikke respektere aftalen er brudt, men acceptere bliver du nød til for, at kunne slippe den og komme videre.
Så det ligner du fortsat er lidt i hans butik, som jeg kalder det. Accepter det, der er sket og bliv i din egen butik – ” hvad kan jeg gøre bedst herfra?” – tre skridt tilbage, træk vejret og giv slip – vil jeg vinde eller løse her!
Med hensyn til bodelingen……se at få den af vejen!
De bedste hilsner
Anina
Skilsmissecoach og mental træner
Min passion, er din lykkelige skilsmisse
www.spiritualdivorce.dk og
http://blog.indrestyrke.com/home
Billedet der illustrerer brevkasse er af af Anina selv og datteren Ida
-
Lisbet
14. juni 2011 kl. 20:09…og tusind tak, Anina – du har givet mig ord med på vejen, som i lidt halvsvære stunder, har hjulpet mig i den rigtige retning.
-
Lisbet
13. juni 2011 kl. 23:25Hej Bodil
Det kan siges ultra kort: Ja, du ta’r fejl :-) I mit tilfælde var skilsmissen ikke mit valg, men det har vist sig at være en beslutning, som – set i bakspejlet – var uundgåelig. At manden var den hurtigste var et tilfælde. Når det så er sagt, så er mit liv altså hverken rosenrødt eller let, og jeg er ikke kommet ”ud på den anden side” uden at gennemgå en meget lang, intens og smertefuld proces. Men da jeg så landede her gik det op for mig, at det liv jeg kommer til at leve nu er langt mere ærligt og hudløst. Jeg kan for første gang i mange, mange år mærke min mave og tør reagere helt instinktiv på, hvad jeg mærker er rigtigt eller forkert uden at alting hele tiden skal ”fordøjes” i hovedet og intet må stikke for meget ved siden af, for glansbilledet skulle jo helst være uden for mange ridser i lakken. Det at jeg lytter, føler og stoler på det jeg mærker og også reagerer derefter giver både ro, styrke og større bevidsthed, og er kort sagt en helt anden måde at leve livet på for mig. En mere ærlig måde for mig og mine børn og et liv, som i det hele taget er meget mere mig, som jeg er i virkeligheden. Men dermed ikke sagt, at der ikke er frustrationer og ting som er svære at rumme – det er også en del af dét at være mor til skilsmissebørn, men jeg rummer, gi’r slip og øver mig så godt som jeg kan, og ender forhåbentlig med at blive super go’ til det. Jeg kommer med garanti ikke til at gentage min egen historie – jeg er i gang med at skrive en helt ny og anderledes historie – og jeg synes helt ærligt, at den har en del mere dybde og nærvær end bind 1 havde.
Go’ sommer -
bodil
2. juni 2011 kl. 11:40hej
jeg undrer mig over at du der ikke selv har valgt skilsmissen fortæller så rosenrødt om hvor fedt et liv du nu får og hvor kedeligt et liv du har haft… for mig lyder det som selvbedrag og selvtrøst…Når børn kommer hjem og fortæller at fars kæreste også var det———så lad være med at gøre et stort nummer ud af det…………..du lyder som om du er forsmået,,,,,, måske tar jeg helt fejl…..vil gerne hører det så !!!!
Sommerhilsen Bodil
