Curlingbørn er for tabere. Bowlingebørn er det nye sort

Dan Madsen

Ole jeg kan berolige dig med, at pædagogik ikke er at lade stå til og lade børnene gøre det som de lige føler for. Der var desværre engang vor man ikke anerkendte børns følelser, derfor tror jeg der har stået sådan i den bog og derfor tror jeg også at drr var nogen dengang, drr lod børnene gøre, hvad de ville. I dag anerkender vi også børnenes følelser, det er dog ikke det samme som at følge det som barnet gerne vil. Jeg holder meget med Pia i hendes indlæg. Bare et eksempel fra en børnehave, jeg har arbejdet i. Lederen fortalte mig at for nogle år siden gik forældrene, med barnet i hånden, ind i børnehaven den første dag. Nu kommer forældrene bærende på dem i favnen den første dag.

Egil A. Frøysadal

Har mange danske forældre glemt – eller muligvis aldrig forstået – at forældre som sætter grænser for og kræver ansvar af deres børn, gør det af kærlighed?
Og forbereder dem på virkeligheden udenfor hjemmets fire vægge,
hvor de også er nødt til at indordne sig.

Ole Sandner

Ups, fik trykket for tidligt på send :o)

Danmark mangler i mine øjne, i den grad, evnen til at sparke sig selv i bagdelen, og lægge “kosten” om til de nye facts. De lande vi nu konkurrerer med står tidligt op og arbejde længe, deres varer er præcis lige så gode som vores, men billigere. Imens vil danskerne have mere i løn, fordi skatten stiger (pga. kravet om velfærd i stedet for velstand) og de vil arbejde mindre, have mere i ferie og trække sig tidligere us af arbejdsmarkedet så de kan rejse mere på ferie i de “spændende lande” hvor de så lægger pengene – de kommer så tilbage som et lån.

Nej, demokrati, folkestyre og deres evner til at se hvad der er godt for dem selv, landet og deres egne curlingbørn, er godt nok en sværere ligning end som så at tage en debat om, så jeg beklager at det lige blev herinde at jeg fik luftet ud, artiklen om curlingbørn var nemlig lige det der skulle til :o)

Ole Sandner

Super artikel og lige mine meninger, jeg har med store børn på 21 og 25 år det værste bag mig, og er chokeret af dagens forældreholdninger. Jeg er især enig i at curlingbørn er for tabere.

Pia Rifbjerg skriver hun er pædagog, og jeg kan tilføje at jeg en gang fik et chock da jeg skulle hjælpe min daværende kæreste med at skrive hendes bachelor i pædagogik (!). For at kunne hjælpe med det, måtte jeg jo læse nogle af hendes bøger, og gudhjælpemig om jeg ikke åbner en af dem, og der som eneste forord står:

“Barnet ved selv – hvad der er bedst for barnet selv”.

Jeg fik næseblod af vrede over at der findes mennesker der bliver betalt for at skrive sådan noget vatnissesludder, og lægger dermed op til at det ikke kun er curlingforældrene (taberne) der har et ansvar for tidens svøbe, de pubbe børn der ikke kan begå sig, men at også børnehaver, skoler og samfund må se seriøst på om de normer man anvender, også er tidssvarende i et århundrede hvor kineserne er de stærke og forældrene køber tøj, biler, ure, kaffekander, børnetøj og computere der er lavet i kina, og så samtidig ikke kan forstå der er finanskrise. Ferien holder man i Thailand, og så er man uforstående overfor hvorfor der pludselig er brug for bailouts til turistlandene ved middelhavet som ingen længere gider besøge.

Pia Rifbjerg

Kunne ikke være mere enig med dig! Jeg har igennem mange år været pædagog, har været med igennem mange forskellige trends af børneopdragelse ( et meget politisk ukorrekt udtryk).
Denne helt forfærdelige mode, med at børnene er små statussymboler, der ingenting skal deltage i, hvis de ikke er intresseret i,og skal bestemme alt hvad der skal ske i familien, er nok den værste!
Jeg vil gå så vidt, som at kalde omsorgssvigt fra forældrenes side. Det er fuldstændig urimeligt, at forlange at små børn skal kunne tage stilling til og bestemme alt hvad der skal foregå i den moderne familie.
De voksne frasiger sig faktisk deres ansvar for at tage beslutninger, sætte rammerne for et godt og sundt familieliv.
En sund opvækst forudsætter at børn udvikler sig og det gør man bl.a. gennem konflikter og konsekvenser af sine handlinger.
Bliver alle forhindringer fejet væk, inden barnet når at opdage dem, vil barnet få et chock, den dag de oplever, for det gør de, selv det mindste problem!
Får barnet det indtryk, at det må bestemme alt, uden det har konsekvenser, vil livet blive meget svært!
At trenden nu bliver bowling børn, kan også godt bekymre mig, hvis det betydert uhæmmet at kaste dem ud i alverdens problematikker og pligter uden hensyn til deres alder og udvikling.
Kan det ikke blot hedde børn! Og så skal vi opdrage dem, tilrettevise, regulere deres adfærd, til de normer, regler og pligter der er for det samfund vi lever i. Lære dem at agere som nogle voksne, vi selv godt kan li’ at være sammen med! Og så indse, at det er vores job som forældre at sætte rammerne og reglerne for hvordan man bliver det, ved at vise det gode eksempel.