Malene Hasselblad: Tør du teste dine gener?
Arvelige anlæg er ikke altid lig med sygdom
Men så er det også vigtigt for mig at pointere, at selvom man bærer anlæg for en given sygdom, er det ikke sikkert, at man kommer til at udvikle de sygdomme, som testen måtte vise, at man er disponeret overfor. Om vi udvikler en sygdom er afhængig af mange andre faktorer end blot vores gener. Men personligt synes jeg at det kan være en fordel at vide, om der er symptomer, man skal være opmærksom på, eller om man på visse områder, bør gøre en særlig indsats for at undgå at blive syg.
En anden fordel jeg kan se, når jeg taler helt nøgternt for mig selv, så er det, at jeg måske oftere ville tage et ”service eftersyn” af min krop. Din bil sender du til service, giver undervogns – og rust behandling, cyklen forårsklargøres. Men hvor ofte gør du noget for dig selv? Én ting er personligt velvære i form af massage etc. Men er det ikke lige så vigtigt, at holde dig selv a jour i forhold til din krops indvendige vedligeholdelse?
En central ide med gentesten er, at jeg i flere tilfælde selv kan gøre noget ved resultatet, det vil sige helt eller delvist fjerne grundlaget for fremtidens sygdom f.eks. igennem kirurgiske eller medicinske indgreb. På den måde giver en gentest mig mulighed for at gøre noget, før sygdommen opstår.
Jeg er selv sindssyg dårlig til at gå til læge. Hvor syg jeg end har været, så ligner jeg bare heller ikke én der er syg (desværre må jeg nogen gange konstatere, for har oplevet flere gange at være kommet til vagtlæge/læge, hvor de har sagt: Hvis du havde den eller den sygdom, så ville du slet ikke kunne stå på benene af bare smerte… Well guess what, jeg står sjovt nok på mine ben nu). Kun én gang har der været en vagtlæge der sagde, jeg tror du er meget mere syg end du ser ud til at være, jeg indlægger dig … godt han gjorde, jeg havde nyrebækkenbetændelse og et infektionstal på 356 som normalt skal ligge på under 10 – men hey, jeg skulle på date, og så kunne et par panodiler vel klare resten, eller den obligatoriske, hvis det ikke er væk i morgen, går jeg til læge… måske, for dagen efter tænker jeg som oftest det samme. Vagtlægen rundede jeg på vej hjem fra daten, for jo… følte godt nok at jeg havde fået tæsk med et baseballbat i lænden og hovedet var ved at koge over af feber). Jeg HAR en høj smertetærskel og er typen der altid tænker, nå… jeg har det sikkert bedre i morgen… Det har kostet mig et par indlæggelser igennem tiden, og et ”hvorfor kommer du først nu?”, fra lægerne. Jeg har også altid, som andre kvinder mellem 23 og 59 år, hvert 3. år, blevet tilbudt en forebyggende undersøgelse for kræft i livmoderhalsen. Jeg sprang den typisk over, for jeg er igen som så mange andre kvinder, ikke specielt begejstret for gynækologiske undersøgelser. Aldrig før havde jeg modtaget rykker, men pludselig oplevede jeg at der kom 3 rykkere på én af henvendelserne jeg ikke havde reageret på, og så tænkte jeg … Hmmmm, ”er det et tegn” om, at det måske er på tide jeg får foretaget den test? Jeg tog mig sammen, resultat: Minus livmoderhalskræft, men i stedet en polyp i livmoderen som skulle opereres væk i fuld narkose. Hvis ikke jeg havde takket ja til den forebyggende undersøgelse, så havde den lige så stille bare vokset sig større og større. Siden da har jeg takket ja til tilbuddet om den forebyggende undersøgelse hvert 3.år.
Hvis en gentest eksempelvis ville vise, at jeg var ekstra disponibel for at udvikle brystkræft, så ville jeg satme da også få foretaget en mammografi jævnligt, om jeg så selv skulle betale for det. Af ganske enkelt vedligeholdelses grund, ren forebyggelse. Nogen vil måske mene, at det burde der ikke en gentest til, men jo, for sådan et tågehorn som mig, som ikke går til læge før jeg ligger halvt under gulvbrædderne, der vil det være en meget god indikator og reminder om lige at få et ”service tjek” jævnligt. Desværre er der jo ikke nogen udefrakommende der kommer og klipper kroppens nummerplader, når de er godt rustne og er ved at falde fra hinanden, så må jeg jo være min egen inspektør.
Jeg er nysgerrig på livet og jeg er også nysgerrig på det her.
Giver en gentest mig frihed til at gøre noget, eller fratager den mig i stedet friheden til at leve mit liv nu og her?
Kunne du tænke dig at vide, om en uhelbredelig sygdom truer din fremtid? Vil du fortælle din familie, hvad dine gener har afsløret? Og vil du afsløre din sygdomsrisiko overfor en kommende partner?
Det ligger i selve ordet forebyggelse, at vi tilstræber at undgå sygdom, før den opstår. Men kan gentesten gøre kampen mod sygdom så omfattende, at jeg muligvis vinder over sygdommen, men taber i livet? Jeg tror det ikke. Hvad siger du? Bringer DNA-test en lysere og sundere fremtid? Eller det modsatte?
Der hvor jeg har bestilt mit gen-kit fra, arbejder sideløbende med de personlige test på at skabe en gen-database til forskningsbrug. Lige som jeg er organdonor, har jeg sagt ´ja til at donere min DNA i deres gen-database til forskningsbrug. Så hvis du lige vil have mig undskyldt – jeg skal lige samle spyt sammen, så jeg kan ”få fyret mine gener” afsted til Californien for analysering. Om ca. 6 uger får jeg adgang til min rapport på nettet … Og jeg er spændt − meget.
Jeg deler resultatet med dig når jeg har fået ”svesken på disken”, indtil da, del gerne dit synspunkt og tanker omkring det at blive gentestet. Tør du? Vil du?
Ps. Er I klar over hvor lidt spyt fylder i et reagens glas? Der skal en hel del langspyt til som ville gøre en lama grøn af misundelse, og det bare for at fylde lidt over en cm. Du kan godt begynde at massere dine kinder, det hjælper dig til at producere spyt. Et godt råd, helt free of charge
-
Malene
30. april 2012 kl. 17:07Tak Folmer, og glad og taknemmelig for at mit indlæg både berører og rører dig. Glæder mig til at læse dine tanker og kommentarer når du er hjemme fra ferie igen. God ferie, resten af den:-)
-
Folmer
29. april 2012 kl. 17:32Hey prinsesse Løbeben..
Når ellers tårerne er færdige med at trille – og jeg er vel hjemme i DK igen – vil jeg gerne give mit besyv med.. Dit indlæg rører og berører mig – men kræver også eftertænksomhed og ærlighed inden jeg “fyrer” min “comment” afsted.. Der er mange sygdomme og lidelser, som i sin begyndende fase – eller blot daglig tanke/omtale – kan virke mere eller mindre harmfuld/harmløs, men efterfølgende vise sit grumme åsyn.. Tror vi alle har historier – mere eller mindre “tæt på”.. Og jeg har også min(e)..
Min ekskone og jeg indgik en “pagt”.. Ingen af os ønsker/ønskede et liv som en visnende grøntsag – evt lænket til en kørestol eller sygeseng.. Den pagt er nu brudt, med ægteskabet bånd, der blev brudt for nogle år siden.. Jeg har endnu ikke indgået “en ny pagt”, da jeg med sikkerhed ved, at min datter ikke ville kunne skrive under.. Men en dag håber jeg, at en ny pagt kan indgås – med en person der nærer SÅ stor kærlighed til mig (og omvendt), at vi vil tro på, at vi begge udviser modet (afspejlet i netop den kærlighed) til, at ville kunne tage herfra med et kærlighedens taknemmelige smil på læberne, vel vidende at den elskede havde bryst/boller nok og satte punktummet af netop kærlighed fordi kærligheden ville være større end savnet og den “egoisme”, der er knyttet hertil..
Kommentar følger – efter ferie og tænksomhed.. ;o)