Michelle Hviid: Vælg din kommende ex-mand med omhu
Min ex-mand som sidder i en god ledende stilling, betaler ca. 2000 kr. om
måneden i børnebidrag. I starten betalte han de 3000 kr. som vi havde aftalt, men siden kom kun 2000 kr. Når de 2000 kr. er betalt er ansvaret for al økonomi omkring barnet mit problem. Tøj, forsikringer, børnehave etc. Jeg er nu ansvarlig for at vores fælles datter bliver klædt på også hjemme hos far. I starten sendte jeg tøj med hende, men da det aldrig kom retur blev jeg temmelig træt af den ordning. Så besluttede jeg mig for at købe en ekstra garderobe som var fast hos ham, så vi (jeg) ikke længere skulle bøvle med det.
Barnet vokser som ukrudt og inden efterårsferien modtog jeg en sms om, at han ønskede nye forsyninger. Jeg pakkede en stor taske fyldt med tøj og modtog efterfølgende en sms om at tøjet var grimt og jeg ”skulle skamme mig”. Hertil svarede jeg ”Tag ansvar”! Helt ærlig mand, vi er i 2011….!
Han er iøvrigt rigtig glad for at hun skal på privatskole, men han vil ikke bidrage med betalingen. Det gør jeg så.
I dag har jeg høfligt forespurgt, om han vil have vores datter en ekstra dag hver 2. uge. Jeg har svært ved at få det hele til at hænge sammen. Jeg har også en stor dreng med helt andre behov end en 5 årig, jeg har min karriere og mit eget liv. Det er jo ikke som om jeg (her i 2011) spurgte om noget så skørt som fx, at han ville tage hende hver 2. uge fast, nej bare fra onsdag til mandag hver anden uge. Jeg fik straks et ”NEJ” retur. Han har jo et arbejde at passe. Sidst jeg tjekkede havde jeg også et arbejde, jeg vil endda gå så vidt som til at sige, jeg har faktisk HØRT OM forældre som passer BÅDE børn OG karriere! Wauw. Nå, men loven er jo på hans side, han er jo samkvemsforældren, med rettigheden til at se, men uden ansvar ellers. Så sådan bliver det.
Så tænker jeg bare… Det er da godt at du (og vores skønne datter) har mig. Jeg skal nok tage ansvaret, både dit og mit….. Jeg tænker også noget grimt (som jeg vil holde for mig selv). Og så minder jeg mig selv om, at jeg jo valgte ham. Jeg valgte ham selv… Det var mit eget valg. Men hvor er din stolthed som far? Hvor er din far ambitioner?
Vores ægteskab endte i øvrigt med at han fik en lakseanretning lige i fjæset, på en cafe midt i byen. Det har jeg i øvrigt aldrig fortrudt….. Det føltes bare så rigtigt. Umiddelbart før salaten fløj, fandt følgende ordveksling sted:
Michelle: ”Du havde sagt, at du ville sige dit arbejde op og flytte retur til Danmark for senest 14 dage siden, er der en ny deadline, bliver du i Norge eller hvad er din plan. Vi er jo her?”
Exmand: ”Der er mange fordele ved at jeg arbejder i Norge”
Michelle: ”???!!?????”
Exmand: ”Fordelene er nok mest på min side”
(Så sendte jeg laks og salat og seperationspapir afsted, i den rækkefølge. God nat og sov godt!)
-
eva
26. oktober 2011 kl. 14:19Stakkels de børn der skal leve i skyggen af at deres forældre ikke kan finde ud af det. Dette er ikke fordømne, jeg bliver bare trist over de mange børn der skal leve det “normale” liv af at blive fragtet over land og rige fordi mor og far har for travlt, ikke kan enes, kun kunne få arbejde langt fanden ivold fra dem, er for opslugt i deres egen kariere, nye kærester osv osv. Æv for de stakkels børn – hurra for de gode forsøg, satans for nederlagne og jeg håber at vi få en generation af unger der bliver gode til at klare konflikter, bliver flexible og tager ansvar for deres handlinger. Kan ikke komme med nogle løsninger, men det er da trist at vi er et samfund fyldt med eneforsøger, delte børn og kaos på hjemmefronten. Det er sgu da til at græde over!
-
Silke
26. oktober 2011 kl. 11:08Fuld forståelse og har siddet i samme situation minus retten og pengene, men ellers Yes! Og d er træls. Men d er fortid nu, heldigvis. Men måske kan du bruge nogle af mine tanker omkring d: Den gang KUNNE min x faktisk ikke overskue at ha ungerne længere tid ad gangen … og d gik faktisk ud over ungerne når jeg pressede ham til at have dem i længere tid … d er ikke sjovt at være sammen m en deprimeret far, der bare har mest lyst til at være ungkarl. D lyder som om I begge har brug for frihed? Ku du finde en pap-bedstemor, der ville NYDE at være sammen m din datter? Jeg tror meget på at acceptere tingene som de er. OK vi mener at hr. fader skal være x sammen m vores børn, men hvis de nu ikke vil d?! Måske er d bedre for vores og ungernes skyld at acceptere tingenes tilstand i stedet for at bruge energi og kræfter på at tvinge ham til noget han ikke vil ? Hvad sker i dig, hvis du blot et øjeblik forestiller dig at din x kun har jeres datter i … 2 dage per 14.dag? Måske kan d hjælpe på situationen at du får kigget på d følelsesmæssige der kommer op der. Og hvis du bare har mest lyst til at være sur på ham, så vær d dog … og nyd d. D tog mig 5 år at komme over min skilsmisse. Jeg er flyttet t udlandet. Herved slipper jeg for de konstante konflikter om hvem der har ungerne og også hele tiden at skulle forholde mig til den energi, der kommer hjem til mig, når de har været ovre hos deres far… og d er ikke derfor jeg er flyttet! ;-) Tak for at du skrev!!!!! Og du og jeg er ved Gud ikke de eneste, der oplever d!
-
Gita Gavare Marotis
26. oktober 2011 kl. 10:20Superseje Michelle,
Så sejt at du er så modig at tale om det – ellers var jeg ret sikker på at det var kun mig, der ikke har været omhyggeligt ved at vælge sin eks og har en lignende situation.
For fredens skyld – eller rettere p.g af magteløshed har jeg valgt at være superwoman (der er jo ikke andet at gøre) for mine 3.
Og håber at jeg har lært min lærdom.
Kærligst,
Gita -
Sif Svejgaard
26. oktober 2011 kl. 10:01Wow, tak for at dele! Du har så ret:
“Og hvordan skal man ændre verdens syn, hvis man selv har total berøringsangst?”
Jeg tror, det er godt, at din datter har fået så sej en mor og ikke en forsagt og stille een. Thumbs up!
/Sif
-
Puk Degnegaard
26. oktober 2011 kl. 09:34Åh ja… Ak og ve. De vidunderlige eksmænd man var så smart at formere sig med.
Jeg har også i laaaaang tid holdt på ikke at ville fortælle offentligt om den manglende lyst til at tage ansvar fra det fædrende ophav. Men man når et punkt, hvor man ikke længere kan holde smilet af hensyn til sit barn.
I en alder af nu 15 ved hun godt mange af tingene. Og kan da heldigvis nu f.eks. også selv fortælle faderen, at det er mig der utallige gange har så godt som tvunget hende af sted på weekend og ferier. Fordi det jo er vigtigt for børn at være sammen med deres far.
Det er sgu også vigtigt for børn at have en far, der gider sine børn! Og interesserer sig for dem! Og er deltager i deres liv! Eller nogle gange så dog i det mindste bare en smule tilskuer…Så ja – man skal vælge sin eks med omhu! Især den eks man formerer sig med.
Kærlig hilsen
Puk
